Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Efter d. 31te Januar at være vendt tilbage til Nysø med Stampes, tog
Thorv. atter Del i Vinterfornøjelserne, som f. Eks. Kanefarter over den is-
lagte Bugt, hvilke morede ham meget.
I de følgende Maaneder tilbragte han den meste Tid i København.
Som alt tidligere nævnt blev de 2 Friser »Gangen til Golgatha« og
»Jesu Indtog i Jerusalem« udførte i stort Format af yngre Kunstnere,
og disse Arbejder krævede meget Tilsyn. Naar Thiele vil fortælle,
at den førstnævnte Komposition forstørredes i Freunds Studio og under
dennes Tilsyn, er dette sandsynligvis en af hans sædvanlige Forveks-
linger. Fru Stampe skriver, at Borup og Kolberg udførte »den store
Frise«, og al »Indtoget i Jerusalem sattes i Gang hos Freund«, samt at hun
efter dennes Død ofte kørte hen med Thorvaldsen (F.’s Studio laa ved Fre-
deriksholms Kanal) og maatte vente længe, medens han »corrigerede«. At
Thorv. selv har taget sig særligt af Hovedværket og overladt den ifølge sin
Anbringelse mindst betydningsfulde Frise til Freund, lyder særdeles rime-
lig. Hvad Thiele skriver om Kompositionernes Ændring inden borstør-
ringen, er fri Fantasi. De er uforandrede, naar Pilatus’ Figur fraregnes.
Den mægtige »Korsvandring«, som krummer sig langs Indersiden af Frue
Kirkes Apsis, er ikke mindre end 3 Alen høj og 36 Alen lang. Desværre
har i de senere Aar Lunetten foroven, som gav Ovenlys til baade Frisen og
Kristusfiguren, været blændet med en Træskodde, saa at de ikke er komne
til deres Ret. Det er paa den Maade, man røgter Kunstens Storværker her
til Lands! Ikke blot maler man Kirkens Indre op med muntre Restau-
rantfarver, men stiller endog dens betydeligste Kunstværker i Skygge!
Den 8de Marts, Thorv.s »romerske Fødselsdag«, tilbragte han saaledes i
København. Det var Dagen for hans Ankomst til Rom i 1797. Naar man
i sin Tid i Rom havde fejret denne Dag som hans Fødselsdag, var det,
fordi han selv den Gang ikke vidste, hvad Dag han var født, og derfor spøge-
fuldt opgav Dagen for sin Ankomst til det Sted, hvor han ligesom lødtes
som Kunstner, som sin rigtige Fødselsdag.
Paa den nævnte Dag i 1840 fik han »et helt Ameublement« forærende
af 30 danske Damer.*) Betrækkene, som de selv havde broderet, var i
pompejansk Stil og faldt ganske i Thorv.’s Smag, som Baronessen i For-
vejen havde »udspioneret«.
Idéen til denne Gave var opkommen saaledes:
Kunstakademiet havde maattet leje Møbler til Thorv.’s Lejlighed paa
Charloltenborg, da han ingen saadanne havde medbragt fra Rom, og Ihiele
havde fortalt ham, at der maatte betales en ret betydelig Leje deraf om
Maaneden. Thorv. havde derfor »længe talt om, at det generede ham at
bruge« disse Ting; det synes ikke at være faldet ham ind, at han selv
*) Det findes nu i Musæet.
41
6