Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kunde købe eller leje Møbler til sit eget Brug. Baronessen overhuggede
Knuden ved at tage Initiativet til den ovenomtalte Fødselsdagsgave og des-
uden at lade en Mængde andet nyttigt komme fra Nysø, Seng og Seng-
klæder, Spejle, Skabe, Borde, Porcelæn, Haandklæder o. s. v., »saa at det
Lejede ganske forsvandt, og han selv blev let om Hjærtet«.
Paa Baronessens Fødselsdag den 20de April kom Thorv. til Nysø med
en Mængde Gaver til sin kære Veninde: forskellige Kunstsager, en Ring,
samt en stor Marcipantærte, der i Relief forestillede hans egen Buste, be-
kranset af Engle (!), og var bleven sendt ham af en Lübecker. Som særlig
Fødselsdagsgave gjorde han Relieffet »Jupiter og Diana«, der er signeret:
Nysøe d. 20de April 1840.*) Et Exemplar deraf er anbragt over Havepavil-
lonens Indgang. Arbejdets nærmere Betydning er: »Diana beder Jupiter,
om hun maa forblive Mø og hellige sig Jagtlivet«. (Se hosst. Afb. f. n. t. h.)
Gudernes Fader, der nærmest er tænkt i Smag med Phidias’ Zeus i
Olympia, sidder paa sin Trone med en lang Scepterstang i Haanden. Tron-
stolen hviler paa en cirkelrund Platform, om hvis Rand Dyrekresens Bil-
leder slynger sig. Han ser meget medgørlig ud. Ved hans Side staar Ørnen,
som har faaet Lov til at holde Tordenkilen, medens han taler med sin
Datter. Hun kommer rask imod ham, lægger sin ene Haand paa hans
Knæ og tager ham om Hagen med den anden. Hun er meget ung og uud-
viklet, tydelig nok endnu ikke hærdet af Jagtlivets Strabadser og alt andel
end giftefærdig.
Hvad Dianas Ønske om at forblive Mø og hellige sig Jagten i Grunden
*) Paa Kobberstikket hos Thiele fejlagtigt dateret: d. 26de, skønt Tegningen, hvorefler Stikket
er gjort, viser det rigtige Datum.
42