Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den modelerede Skitse viser noget robustere Lemmer. Det er ret ufor-
staaeligt, at man for den først paatænkte dramatiske Situation har kunnet
foretrække en Opstilling i den kedeligste Monumentstil. Kongen staar med
kavalermæssig Holdning og Hatten i Haanden, let støttet til sit lange Sværd.
Det er vanskeligt at tænke sig noget, som mindre karakteriserer denne
Konge end netop det at staa med Hatten i Haanden, men det er maaske
Hensynet til, at Statuen skulde staa i en Kirke, der har været afgørende.
I Kostumeringen gør Thorv.s klassicistiske Smag sig gældende. Ganske
HOVEDET AF CHR. D. FJERDES STATUE.
RØDLIGT BRÆNDTLER. 1840.
ugenert har han udvisket Dragtens barokke
Træk. De vide Støvleskafter er skrumpede
stærkt ind, Hatteskyggen gjort smallere og
Sværdhæftets Form simplificeret. De meget
vide Knæbenklæder, »Pludderbukserne«, som
hører til Dragten, har ikke behaget den egen-
raadige Kunstner, og han har derfor uden
videre ladet dem forsvinde, med Fare for at
frembringe det Indtryk, at Kongen har glemt
at tage sine Bukser paa. For dog ikke at lade
Hs. Majestæt staa med bare Ben i Støvlerne,
har Thorv. iført ham nogle tætsluttende »Unæv-
nelige«, der sagtens skal være mere klassiske,
men ikke har noget med den historiske Sand-
hed at gøre.
Desto mærkeligere er det, at Hovedet ikke
er idealiseret, men fremtræder med hele
det barokke Tilsnit og al den kraftige
Originalitet, som de samtidige Portræter
rummer.
Det her afbildede originale Lerhoved, der tilhører Nysø, er et meget
værdifuldt Stykke Plastik.
Til Kroningshøjtidelighederne i Slutningen af Juni Maaned kom Thor-
valdsen ikke med, skøndt Chr. d. 8., som i Modsætning til sin Forgænger
gerne vilde gælde for en stor Beskytter af Kunsten, meget ønskede, at den
berømte Billedhugger ved sin Nærværelse skulde bidrage til Festens Glans.
Han undskyldte sig med en Benskade og vilde ikke trække i de hvide
Bidderes »Maskeradedragt«, som han kaldte den, med hvide Silkestrømper
og Sko; det var ikke noget for »gamle Ben, der vare som Kaalstokke«.
Det hjalp ikke, at man gav ham Lov til at klæde sig, som han vilde; han
kom ikke.
Alligevel log han til København sammen med Stampes, men gik blot
ikke med til nogen af Festerne. Dog havde han et interessant Udbytte af
50