Thorvaldsen Og Nysø

Rejsen. Henrik Steffens, den berømmelige norskfødte Filosof, Naturforsker og Digter, som i en Del Aar havde virket i Tyskland, var kommen til København for at overvære Kroningen. Her sluttede han sig til sin Ung- domsven Thorvaldsen og dennes Venner og kom et Par Uger senere paa et kort Besøg til Nysø tilligemed sin Kone og Datter. Steffens havde ved sine Forelæsninger i 1802 begejstret Oehlenschläger, Grundtvig, Mynster og Brødrene Ørsted. Den første havde han inspireret til Digtet »Guldhor- nene«. Det var derfor intet Under, at man ogsaa indbød Vennerne Grundt- vig og Oehlenschläger paa samme Tid. De tre store Mænd, der hver for sig havde bidraget saa meget til at vække et nordiskt Aandsliv, synes dog ikke ret at have kunnet forliges. Grundtvig saarede ved sine antityske Udtalelser baade Steffens, der var Professor ved Berlineruniversitetet, og Oehlenschläger, der har digtet baade paa dansli og tysk. Steffens kalder Grundtvig i et af sine Breve til Baro- nesse Stampe »den gode Tyskerhader«. Oehlenschläger klager i sine Erin- dringer over, at Henrik Steffens vilde hovmesterere ham selv, den fordums Elev, uden at betænke, hvad denne Elev var bleven til i Mellemtiden. Desuden drillede Vennerne Oehlenschläger med hans for en Heltebesynger kun lidet passende Harehjerte; han var bange for Skud og turde ikke gaa over Broen i Nysø Have. I disse Dage gjorde Thorv. Henrik Steffens’ Portræt- medaillon. Aandsoverlegenhed, Humor og Originalitet præger de kraftige Træk. De Breve, Steffens senere skrev til Baronesse Stampe, viser, hvor be- gejstret han var over Samværet med Thorvaldsen. »Ørene lukkes, og vi erfarer nu først, at Øjet, Synet er den høyeste Sands. Man begriber ikke, hvorledes en Tid som vores tør være Vidne til en Kunst, som staar høyere end den, med al sin indbildte Visdom. Og han selv — er han ikke sin skiønne Statue? Jeg glemmer ham ikke, min Kone sætter ham over alle Mænd, hun lærte at kiende — jeg veed det og tør ikke være jaloux — gaaer det mig dog ikke bedre, min Datter maa takke Gud, at han er en Olding.« Efter denne interessante Tid, og efter at Familien Stampe og Thorv. havde været nogle Dage i Roskilde, hvor Stænderforsamlingen, Forløbe- ren for vor nuværende Rigsdag, holdtes i Palæet ved Domkirken, og hvor det gik løs med muntre Fester, kom der en pinlig Tid for den gamle Billedhugger. Allerede om Efteraaret havde han været bestemt paa at rejse tilbage til Rom; men ved at bringe Liv i Musæumssagen file man ham til at blive. Nu blev der gjort den af ham selv valgte Bygmester, den ældre Bin- desbøll, saa store Vanskeligheder og i det hele intrigeret saaledes i Musæ- umssagen, at Thorvaldsen blev helt fortvivlet derover. Vel kom der snart 51