Thorvaldsen Og Nysø

efter atter Gang i Tingene, da man blev bange for, at Thorv. skulde und- drage København sine Skatte, men nu havde han paany sat sig i Hovedet, at han absolut maatte til Rom igen. Der var flere Marmorarbejder, som forestod dernede, og desuden vilde han dér gøre et Par nye Apostelstatuer til Frue Kirke i Steden for to, som han ikke var tilfreds med. Han forberedte nu alt til Rejsen; han vilde følges med sin Elev Matthiæ og en Doktor Hartmann. Men efterhaanden som Tiden for Afrejsen nær- mede sig, blev han mere og mere gnaven og urimelig og bildte sig tilsidsl ind, at han rejste, fordi man vilde af med ham. Han forsikrede sin Ven- inde, at han »var tilmode ved denne Rejse, som om han skulde gaa i sin Grav.« Baron Stampe sendte ham d. 22de August et venligt Brev, hvori han bad ham vente med Rejsen til om Foraaret; saa vilde Familien Stampe gøre ham Følgeskab til Rom. Baronessen mærkede, at han gerne vilde blive, men blot skammede sig, fordi han »havde taget Afsked med hele Verden og endogsaa været hos Enkedronningen«. Den kloge og aldrig raadvilde Dame fandt da paa i al Hemmelighed at skrive til Kongen og bede denne udtale et Ønske om, at han blev. Kongen sendte nu fra Pløn, hvor han den Gang opholdt sig, et Brev til Thorv., hvori det hedder, at Hs. Maj. ikke uden Bekvmring kunde se hans dyrebare Liv og Helbred udsat for en besværlig Rejse paa den sene Aarstid, og endvidere, at Kongen og Dronningen vilde komme til Nysø d. 2den Oktober for at se hans Arbejder. Thorv. blev saa glad for dette smigrende Brev, at han egenhændigt skrev det af og sendte Kopien (der endnu existerer) til sin udmærkede Veninde tilligemed et Brev, hvori han meddelte, at han havde opsat Rejsen. Et andet Brevfragment fra denne Tid kan maaske interessere som Prøve paa den store Mands kuriøse Orthografi. »Kjøbenhavn den 15 Sep. 1840 »Carissima Amica!*) »Hartmann og Mathie er Rejst med Dampbaaden i gaar til Lybeck, og »jeg fulde Dem til Tolboden. det regnede meget stærkt og Regnbuen var »paa Himmelend, som den Dag jeg ankom til Kjøbenhavn. I gaaraftenes »var jeg paa Teaterret og hvem saae jeg der vor Genneral den tykke fra Nu var alt godt igen. Thorv. kom til Nysø, og det onde Humør var som blæst bort. Han arbejdede atter ivrigt, gjorde en Skitse til Apostlen Andreas’ Statue og begyndte paa det Relief, som kaldes »Thorvaldsen paa Nysø«-. Det var hans første Genrestykke. (Afb. S. 11 mellemste Række.) *) Kæreste Veninde! 52