ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
JEANINA. Thorvaldsen har været i Færd med at modelere sin Andreasskitse og hviler sig et Øjeblik, støttet til Kaval- letten og med Modelérpinden i Haanden, medens han sam- taler med Baronesse Stampe, som lige har læst højt for ham. Til Moderen klynger sig den 7aarige Jeanina og vender sit smilende Skalke- ansigt om mod ham. Støttet STAMPE. til Stoleryggen hører Elisa (16 Aar) opmærksomt efter. Til venstre for Thorv. er den temmelig forkælet udseende Christian (9 Aar) i Færd med at danne en Skaal af Thorvaldsens Ler. Dette Motiv er ikke ret tydeliggjort ; det er snarere, som om han holder Skaalen frem for at bede om noget. (Jeg husker ogsaa fra min Barndom, at de besøgende plejede at lægge Penge- stykker i hans Skaal.) Imidlertid havde man travlt med Forberedelserne til Kongeparrets Mod- tagelse, og den tjenstvillige Kunstner hjalp til med at forskønne og arran- gere. En Vej i Haven blev efter hans Raad lagt lige, som før havde været krum. Bordet blev gjort saa stort som muligt i Hesteskoform, saa at alle kunde sidde ved samme Bord, medens der ved Kongebesøgene paa andre af Egnens Herregaarde havde været dækket til de stedlige Honoratiores som Præst, Byfoged, Læge o. s. v. i et andet Værelse. Enderne af Bordet lod han runde af, »fordi«, som han sagde, »de skarpe Hjørner ikke alene stødte Øjet, men ogsaa dem, som kom forbi«. Endelig oprandt Dagen. Majestæterne var usædvanligt veltalende, for- tæller Baronessen, hvilket mærkedes saa meget des mere, som der ingen ELISA. Taffelmusik var. »Og da nu Majestæterne vare muntre, fulgte det af sig selv, at hele det øvrige Selskab var op- rømt«. Kongen holdt »nyde- lige Taler« og »var mageløs venlig og overbærende«, hed- der det i Optegnelserne. Un- der Maaltidet underholdt han sin Borddame, Baro- nessen, bl. a. med den For- mening, »at Goethe havde HENRIK.