Thorvaldsen Og Nysø

FRU STAMPE. laant sine Idéer til sine lyriske Digte af Bettina,« hvad hun dog ikke vilde give ham Ret i. Til Festen var skrevet ikke mindre end 6 Sange. To var sendte af Grundtvig og Hauch, men kom for sent til at blive indøvede. H. C. Andersen havde sat sin muntre Pe- gasus i Stald og besteget den højtidelige; han gav de loyale Følelser Luft i et højstemt Kvad, hvori han betegnede Kongen som »Konstens Ven med Hjerte og med Snille«, hvis Navn Sekler vilde nævne!!! Ogsaa Værten havde skrevet en Sang. Om Aftenen var Haven illumineret og »Værkstedet« stærkt op- lyst med en stor Loftslampe, der fortrinligt lod Thorvaldsens Standbillede komme til sin Ret. Efter en paafølgende Festlighed paa Herregaarden Bregentved med »en superb Diner« og »et brillant Fyrværkeri« arbejder vor Kunstner igen i Ro paa Nysø. D. 5te Oktober blev han færdig med det paabegyndte Genrestykke og gjorde saa en Pendant, som fuldendtes allerede d. 10de. »En Badescene ued Strandene er ligesom Kompositionen »Thorvaldsen paa Nysø« greben ud af det virkelige Liv. Paa frisk og livfuld Maade har Kunstneren her karakteriseret de tre Personer ved deres forskellige Pas- sioner. (Afb. S. 11 mellemste Række t. h.) Lensbaronens Smag for Bad- ning var meget udpræget lige til det sidste. Den ældste Søns Kærlighed til Jagten fulgte ham gennem hele Livet, og den næstældste var en udmærket Rytter. Nogle toppede Bølger forneden til venstre angiver, at Scenen fore- gaar ved Strandkanten. Man ser Faderen tørre sig efter Badet; den lOaarige Henrik kommer fra Jagten tilligemed sin Hund og rækker et Par skudte Fugle op imod Broderen Holger (18 Aar), som er ifærd med nøgen at ride sin Hest ud i Stranden, et Syn, der tit havde glædet Thorvaldsen. Med smaa Midler er der her givet et smukt Billede af det friske Land- livs Glæder. Udmærket er den skønne, ungdomme- lige Rytters Drejning om mod Broderen. Hunden er brillant anbragt, og ved at gøre Faderens Skikkelse temmelig stor i Forhold til Sønnernes (den ældste var i Virkeligheden høj af Vækst) har den i Relief- kunsten saa erfarne Mester opnaaet en udmærket Rum- udfyldning. Det kan dog ikke siges, at de grove Lem- mer, hvormed Thorv. har udstyret sin i Virkelig- heden slanke Vært, just harmonerer synderlig godt med de finere Ansigtstræk. At han skulde have været nødt til at gøre Figuren ud af Hovedet, er ikke rimeligt. Stampe holdt meget af at »gøre Attituder«, 54