Thorvaldsen Og Nysø

op til de gamle Professorer paa Academiet, og anseet det for en uopnaaelig Højde, de stode paa.« Han fortalte om sin Danselyst, hvorledes han som ung kunde vedblive at danse i mange Nætter i Rad. Selv om han var dødtræt, maatte han straks ud paa Gulvet, saa snart Musiken spillede op. Den unge Pige, han havde været forlovet med i København, havde nærmest været en Balkære- ste, og de hørte ikke mere fra hinanden, efter at han var rejst til Rom*). Da han i 1819 kom tilbage til København, var hun gift. Som rimeligt var, vilde Baronesse Stampe ogsaa gerne vide lidt nær- mere om hans Hjærtes Gerninger under hans romerske Periode, og han fortalte llere Træk fra sine erotiske Oplevelser, især fra hin Tid, da Amor indviklede ham i sit mest filtrede Net. Man véd, at hans Forhold til Anna Maria Uhden, hans Børns Moder, kun var lidet lykkeligt og flere Gange blev afbrudt af ham selv. Alligevel synes hun at have haft en vis Magt over ham, siden Forholdet kunde komme i Stand igen under Omstændigheder som de, der her skal omtales. Han havde, som bekendt, i Aaret 1818, til Dels af Taknemlighed for god Pleje under en Sygdom, været saa letsindig at indlade sig paa en For- lovelse med en rig, godhjærtet og veloplært, men ret kedelig og meget styg skotsk Adelsdame, Frances Mackenzie Seaforth. Da han hurtigt blev ked af Forholdet og samtidig dødelig forelsket i den smukke, livlige og højst indtagende tyske Selskabsdame og Gouvernante Fanny Caspers, gav hans Forlovede ham kun hans Frihed paa den Betingelse, at han lovede aldrig at gifte sig. Man sammenholde dette med disse Linjer i Baronesse Stampes Opteg- nelser: »Han havde haft flere Kjærlighedseventyr, og desværre, den Eneste, han nogensinde havde elsket med sand Kjærlighed, havde han ikke kunnet faa til Kone. Det var en tydsk Dame. Medens han smægtede af Kjærlighed til hende, bragte Skjæbnen ham sanimen med Moderen til hans Datter, og i sin Fortvivlelse søgte han at trøste sig her.« Den sært sammenslyngede Skæbneknude løstes, da først Frøken Caspers, derpaa Miss Mackenzie og lilsidst Thorvaldsen forlod Italien i Foraaret og Sommeren 1819 og drog ad tre forskellige Kanter af Europa til. Efter Thorvaldsens Tilbagekomst antages han almindeligt ikke at have levet sammen med Fru Uhden, men dette rimer ikke godt med, hvad N. C. L. Abrahams beretter fra sil Samvær med Thorv. i Rom i Aaret 1826. Han og Thorv. skulde en Aften i musikalsk Selskab, og denne bad ham om at gaa med hen til »et Par Damer, der maaske havde Lyst til at være med. Det var den 13—14aarige Elisa og hendes Moder. Den Gamle saae bister ud med det stærkt marquerede Ansigt, som man hyppigt finder hos gamle Ilalienerinder. Hun snerrede ad Thorv., sparkede lidt til en Ildpotte, der *) Dette sidste er ikke ganske korrekt. Hun har bevislig skrevet ham til i Maj 1797. 64