Thorvaldsen Og Nysø

stod midt paa Gulvet, og afslog baade paa Datterens og egne Vegne at følge med os, hvorfor vi da ogsaa begave os afsted uden Dameselskab.« Til Baronesse Stampe fortalte han, at han ikke havde set hende i mange Aar, »thi skjøndt hun var bestandig hos Paulsens, saa kom Thorv. ikke ofte der, og naar han kom, maatte hun strax forlade Stuen, thi han havde er- klæret, han vilde ikke see hende, og at hvis hun viste sig hos ham, saa lod han hende kaste paa Døren.« Grunden til Bruddet med Miss Mackenzie synes nærmest at have været dennes store Mangel paa ydre Fortrin. »Ladyen var styg, skarp og spids«, og han en Kender af kvindelig Skønhed og en Ynder af blødt rundede Former. »Hu, jeg gruer for de skarpe Been,« sagde han paa sin drastiske Maade, »nej, maa jeg bede om lidt Suul paa Knoklerne!« Om Nøgenheden udtalte han sig saaledes: »Man siger, det er uanstæn- digt at gaae nøgen, men jeg forsikkrer om det Modsatte. Netop Klæderne er det, som pirre Sandseligheden, thi Phantasien tænker sig, Gud veed hvil- ken Dejlighed. Jeg forsikrer, at jeg til Exempel aldrig i min varmeste Ungdom har været forelsket eller forliebt i en Model, notabene som Model. Saalænge hun har været paaklædt, kan jeg have været utaalmodig og be- gierlig, men neppe vare Klæderne aftagne, saa var hele Illusionen forsvun- den, og jeg arbejdede rolig paa min Statue. Jeg har desuden altid fundet store Mangler, saa jeg til Exempel til mine Grazier har maattet have mange forskjellige Modeller. Naar Skuldrene vare smukke hos Een, havde gjerne Benene en Fejl, eller omvendt o. s. v.« VIII. I de første Maaneder af Aaret 1841 saå en Bække nye Arbejder Lyset paa Nysø. Først fuldførte Thorv. det forlængst paabegyndte Basrelief »Rebekka giver den tørstige Elieser at drikke« (Afb. S. 65). Havde dette Arbejde taget længere Tid at udføre, end et Belief ellers kostede ham, har Basrelieffets store Mester til Gengæld her skabt en Kom- position af sjælden Fuldkommenhed. Det er en Solskinsidyl af det reneste Vand. Næsten arkitektonisk streng er Opstillingens Symmetri, og dog er det symmetriske forenet med fuld Frihed og Naturlighed. Foran den stensatte Brønd med Vandingstruget ved Siden ser man Abrahams ældste Svend, »der raadte over alt hans Gods«, i Færd med at drikke af Vandkrukken, som den idealt skønne fremmede Jomfru har taget ned fra sin Skulder og med kraftig Ynde hælder mod hans Mund, medens han forskende betragter hendes Ansigt. Hvilken Hustru vil hun ikke kunne blive for hans unge Herre Isaak! En lille Dreng følger ham i Hælene, 67 9*