Thorvaldsen Og Nysø

REBEKKA. GULBRUNLIGT BRÆNDTLER. med sin Krukke i Haanden hed betragter hun den hele bærende det Skrin, hvori Næseringen og Arm- baandene ligger, som Elieser vil hænge paa den unge Kvinde. De er af Guld, og meget vægtige; han véd nok, hvorledes man gør et godt Indtryk paa det smukke Køn. Bag Re- bekka staar en anden Kvinde, der støtter sig foroverbøjet til Brøndkanten og hviler den ene Arm paa Krukken, som hun har stillet fra sig her. Medens hun venter paa at komme til, kan hun ikke faa Øjnene fra den krushaarede Kamelfører, der har stillet sit kraftige Korpus i en Positur, som han meget godt véd gør ham uimodstaaelig, og sender hende et naadigt Erobrerblik. En tredje Kvinde er kommen til og et Reb over Armen; med rolig Nysgerrig- Scene. Hvor fuldkomment er ikke alt i denne lykkelige Komposition afbalan- ceret! Hvor ypperligt er ikke Hunden anbragt, som laber af det spildte Vand! Hvor smukt og maleriskt afslutter ikke Palmetræet paa den ene Side og Kamelerne paa den anden det hele Sceneri; hvor udmærket er ikke Modsætningen mellem den knokkelstærke, af Alderen bøjede, Graaskæg med Spytkrøllerne og den slanke, yndefulde unge Pige med den klassislc rene Profil og den græske Haarsætning. Højst interessant er det at betragte en Tegning (Afb. S. 70), som viser, hvorledes Kunstneren fra først af havde vendt Bifigurerne (indbefattet Ka- melerne) den modsatte Vej, bort fra Scenens Midtpunkt; først i den ende- lige Komposition er alt kommet til at vende mod Centrum og ligesom ved JOHAN RANTZAUS HOVED. GULLIGT BRÆNDTLER. 1841. et Trylleslag bragt i sit uangribeligt rigtige Leje. Hvad Typer og Klædedragt angaar, minder et og andel Træk vel om, at man befinder sig i Østerland. Foruden Kamelerne tillige Eliesers jødiske Træk og halvt turbanagtige Hovedbeklæd- ning. Øgsaa i Kameldriverens Profil spores en Antydning af noget jødiskt. Den mellemste Kvin- des Skærf antyder ogsaa det østerlandske, og hendes Hovedklæde skal maaske gøre det samme. Derimod synes baade hendes og den anden kvindelige Bipersons Hoveder nærmest al være tilfældige Portrætter, og den yderstes Frisure føl- ger en Mode, som mange nulevende Personer endnu husker. Rent artistisk set er alle disse Uoverensstemmelser i Virkeligheden af det gode, fordi de giver Værket Rigdom og Variation. 68