Thorvaldsen Og Nysø

»AFSKED FRA NYSØ«. 1841. GIBSMODEL. Alvor giver de to 5—6-aarige Børn faldt det Mesteren ind, da han endnu havde lidt Ler tilovers, at gøre et lille Relief: »Amor og Psyche, som, svævende mod hinanden, tage Af- sked«. Det skulde være et Farvel til Nysø og blev, efter hvad Baro- nessen fortæller, til paa den sid- ste Dag, medens man ventede paa Dampskibet, som skulde komme fra København. At Relieffet tydeligt nok er sat op i stor Hast, og Udførelsen i høj Grad løs, passer godt hermed. Drengen har ingen Hals, og meget andet kan indvendes. løvrigt er det lille Arbejde nydeligt komponeret og Bevægelserne fulde af Liv. Med mut hinanden et kraftigt Trykkys. Dette Arbejde bærer Paaskriften »Nysøe d. 24 May 1841«. Begge de sidst nævnte Basrelieffers Indskrifter staar med ophøjet Skrift i Gibsen, hvoraf man kan se, at de har været indridsede i Støbeformene og ikke i Leret. Dette passer med, hvad Thorv.’s Kammertjener, den senere Kustode ved hans Musæum, Wilckens, der var kommen fra København for at tage Afsked med sin Herre, fortæller i sine »Træk af Thorv.’s Konstner- og Omgangsliv«, at denne selv havde afstøbt sine to sidste Arbejder, da Wilckens kom til Nysø. Ingemann kom fra Sorø for at sige Farvel, hvorimod Hauch, der ogsaa var indbudt, maatte nøjes med at sende skriftlig Hilsen*). Det kongelige Dampskib Kiel, hvormed Rejsen til Warnemünde skulde foretages, laa for Anker i Præstø Bugt en Fjerdingvej ude. Byens Havne- bro var smykket med Blomster og Inscriptioner og en Æresport oprejst, tolv unge hvidklædte Piger bragte Landets Stolthed en Egekrans under Afsyngelsen af en Sang, og under Kanonsalut og Hurraraab forlod Thor- valdsen for tredje Gang Fædrelandet. »Natten var ikke af de behageligste, og der var stort Selskab i Kahytten«, skriver Baronesse Stampe. Wilckens fulgte med til Warnemünde, og ved Afskeden takkede Thorvaldsen ham hjærteligt for hans Hjælp; den tro Tjener havde under hele Overrejsen ligget søsyg i sin Kahyt!**) Et net anonymt Digt fra disse Dage lyder saaledes: »Du flagrer kjek mod det brogede Syd Og aabner saa glad dit friske Hjerte For hver en Skjønhed, der raaber:» nyd«! — 0! nyd da frejdigt og uden Smerte; *) Jvfr. hans Brev i Thorv.’s Arkiv. **) Se Wilckens’ Erindringer. 74