ForsideBøgerThorvaldsen Og Nysø

Thorvaldsen Og Nysø

Forfatter: Albert Repholtz

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 190

UDK: st.f. 92 Rep

Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
Og qvæg Din unge, tørstige Sjæl, Hvor paa Din Pilgrimsgang Du vandrer I Livets rige, sprudlende Væld af skjønne Billeder, ædle Tanker! Men om det lokker Dig nok saa fuldt Og tryllende slører Dig Dine Blikke, Og mætter Dit Hjerte underfuldt, — Saa veed jeg dog vist, Du glemmer ikke Vore Liliers Glands, vore Rosets Lugt, Vor Strand og vore Bøgeskove svale, Jungslioveds Banker, Præstø Bugt Og Nysøes fløjtende Nattergale!« IX. ROMAFÆRDEN. I Warnemünde lod man straks Niels Kusk spænde de fire Sorte for den store Wienervogn, og det gik nu rask afsted gennem Tyskland. Dags- rejserne opgives af Baronessen til 8 à 9 Mil og undertiden noget mere. I hver betydeligere By, hvor der var noget at se, opholdt man sig »1 à 2, ja indtil 14 Dage«. Rejseselskabet bestod af Thorvaldsen, Baronen og Baro- nessen, deres ældste Datter Elisa og de mindre Børn Christian og Jeanina; endvidere Børnenes Lærerinde, Baronessens Kammerjomfru og sidst, men ikke mindst, naturligvis Niels Kusk den Vidtberejste. Da Vognen, som tidligere omtalt, kunde rumme 6 Personer indvendig, og der bagpaa var indrettet et overdækket Sæde, kunde alle undtagen Ku- sken sidde under Tag. Baron Stampe tilbragte, efter sin Lyst og Sædvane, lange Strækninger af Vejen til Fods. Som ægte Rousseauist holdt han ikke af de lange Ophold i Byerne, men længtes i de store Slæder altid efter Landet. Dog, da Magten var paa Spindesiden, maatte han finde sig i sin Skæbne. Rejsen gennem Tyskland er bleven beskrevet af Thiele med en vis Grundighed, væsentlig efter »Tübinger Kunstblatt«. Under hele Beskrivelsen af Thorv.’s Romafart nævner han dog ikke med et Ord Familien Stampe, hvad unægtelig næsten ser demonstrativt ud, navnlig naar hensés til den Vidtløftighed, hvormed han udbreder sig om Jomfru Wallichs Andel i Hjemrejsens lykkelige Forløb. Thorvaldsen holdt paa denne Rejse Baronessen til at føre en grundig Dagbog over alle vigtigere Oplevelser, og Resultatet er blevet en livlig og meget fyldig Rejseskildring. Da det meste heraf dog ikke vedkommer den berømmelige Mesters Produktion, som er den væsentlige Genstand for nær- værende Skrift, kan kun lidt af denne Rejsebeskrivelses Indhold medtages 75