Thorvaldsen Og Nysø

lier. Af pudsige, men uvæsentlige Oplevelser kan nævnes, at en mecklen- burgsk Godsejer, som man traf paa et Værtshus, erklærede ikke at kunne begribe, hvorfor Selskabet vilde gøre sig den Ulejlighed at rejse til Italien, thi intetsteds stod jo Kunsten paa saa højt et Trin som i Mecklenburg! »Det var da Fanden til Konst!« sagde Thorv. Rejsen blev, trods al Tilbageholdenhed fra den fejrede Mesters Side, et Triumftog, hvorunder der bragtes »den danske Phidias« en Hyldest, hvis Mage maaske aldrig er bleven nogen anden bildende Kunstner til Del. Man gjorde under Vejs Bekendtskab med et Utal af berømte eller højt- staaende Personer, og de forskellige Hoffer overbød hinanden i Æresbevis- ninger. I Berlin opfriskede man Bekendtskabet med Familien Steffens, som var til megen Nytte. Blandt de Berømtheder, der indfandt sig her, og hos hvem man gjorde Genbesøg, var ogsaa Fru Bettina v. Arnim, Goethes bekendte Veninde. [Thorvaldsen havde ligget i Underhandlinger med en Komité i Frank- furt am Main angaaende et paatænkt Goethemonument og havde fra Dan- mark i 1840 sendt Komitéen 2 Skizzer af Goethe, en meget smuk siddende (Afb. S. 77) og en mindre betydelig staaende. Man havde bl. a. ønsket, at han skulde tage Hensyn til en fantastisk Skitse af Fru Arnim. Det hele var dog løbet ud i Sandet.] »Hun havde modeleret Goethe«, skriver Baronesse Stampe, »og viste os en Afstøbning, som var daarlig. Havde hun blot kunnet skabe sine Fi- gurer bedre, var der altid noget i hendes Kompositioner«. Hun »talte superbt for sig, men ofte saa højtravende, at Thorv. ikke kunde forstaa hende. Meget gik ud paa at bebrejde ham, at han var bleven de hedenske Guder utro for Christendommens Skyld, hvilke hun da haa- bede, at han nok vilde komme tilbage til«.*) Den for sit excentriske Væsen bekendte Dame, hvem ogsaa H. C. An- dersen i sine Erindringer skænker en kuriøs Omtale, sagde hele Tiden »Du« til Thorv., skønt hun aldrig havde kendt ham før, og opførte sig i det hele saa originalt, at han bagefter erklærede til sine Venner, at hun var en Heks, hvortil Stampe føjede: »hun er gal!« Baronessens egen Dom over hende er en helt anden; hun kalder Fru Arnim det interessanteste Fruentimmer, hun har stødt paa, hvad Forstand, Aand, Livlighed og Ori- ginalitet angaar. En Dag prøvede Selskabet den nye Opfindelse Jærnbanen (imellem Ber- lin og Potsdam). »Det gik jo hurtigt«, hedder det, »men vi syntes dog bedre om vor egen magelige Vogn og Maade at rejse paa«. Trods al Optagethed forsømte man ikke at gøre sig bekendt med Se- værdigheder, navnlig Kunstsamlinger, og at gaa til Operaer og Komedier, hvor man kom frem. *) Dette maa dog ikke misforstaas som, at han havde »omvendt sig«. Thorvaldsen levede og døde som Rationalist. 76