Thorvaldsen Og Nysø

sorgsfulde Veninde, for at hun kunde holde Øje med ham, »thi her, som altid, hvor der var Fare, var han forvoven«. Han var altid munter, naar han red, og var gerne forud og ofte i Galop, naar det lod sig gøre, skriver hun. Som rimeligt var, besøgte Selskabet Luzern for at se Thorv.’s berømte »Schweitzerløve«, Monumentet for Kong Ludvig den 16des tro Livgardister. Byen gav en Souper, og Løven tog sig fortræffeligt ud ved Fakkelskin, som den spejlede sig i den lille Dam ved Foden af Klippevæggen, hvori den er indhugget. Over Sankt Gotthardt naaede man Italien. I Milano gjordes der Bekendtskab med mange Kunstnere, og Baronesse Stampe fik her, som saa ofte paa denne Rejse, Kobberstik og Skizzer for- ærende af Kunstnerne. Over Genua gik Vejen til Carrara, Marmorbrudde- nes By, hvor Baronessens Broder Christian Dalgas, der var Købmand øg- dansk Konsul i Livorno, kom Selskabet imøde med en af sine Sønner. Hos en Englænder af Dalgas’ Bekendtskab maatte Thorvaldsen drikke en Mængde Glas Champagne med besøgende. Ved Sengetid holdt han et syn- digt Postyr med sine Rejsekammerater i deres fælles Logis, og om Natten krævede Bacchus med Voldsomhed sine Gaver tilbage, saa at han maatte bringe samme et anseligt Offer. Heldigvis havde Major Serre paa Maxen medgivet hans Venner nogle herlige Draaber, som hurtigt atter bragte Ro i hans oprørte Indre. Efter at have beset Marmorbruddene og besøgt »en gruelig Hob Kunstnere og Fuskere« samt opholdt sig nogle Dage i Serra- vezza, hvor Baronessens Broder ejede et Landsted og en »Marmorgrube«, slog man sig ned i Livorno. Her tilbragte den forrejste Billedhugger og hans Venner fem rolige øg- behagelige Uger i Konsul Dalgas’ Hus. »Det er et nydeligt Hus«, skriver Søsteren, »og skøndt Konen er Florentinerinde, kan hun godt tjene til Mønster for Orden og Properhed«. Thorv. fik nu udhvilet sig godt, brugte Strandbade hver Dag og gjorde et livfuldt »Udkast til et Bacchustog«, der dog aldrig blev udført nærmere*). [Afb. ml. S. 84 og 85.] Indholdet er dette: Vinens Gud er paa sin Rejse kommen til Øen Naxos, hvor han finder den af Theseus forladte Ariadne sovende paa en kaktusbevokset Klippe i Skyggen af en Palme. Den søvndrukne Skønhed, som lige er bleven væk- ket af den støjende Bacchantmusik, betragter uden al rejse sig den vinløv- prydede Fremmede, der kommer imod hende med sit besynderlige Følge. Uden Tvivl sammenligner hun i Tankerne hans blødagtige Ydre med den kække Minotavrdræbers Helteskikkelse. Amor svæver over hende med Buen rettet mod Bacchus, som er staaet af sin Karm for at tage den smukke Kvinde nærmere i Øjesyn, Ædru er han ingenlunde og maa støtte sig stærkt til den lille langørede Køresvend, der vender sig om og giver *) Signeret: Livorno d. 30 agosto (August) 1841. Tilhører Nysø. 81 11