Thorvaldsen Og Nysø

sin »nærmer« et kaadl Klask paa Brystet. Panthere ser man ingen af, men de Hestemænd, som Guden har spændt for sin Vogn, er endnu bedre; de kan baade trække og gøre Musik paa samme Tid, den ene slaar Cymb- lerne, og den anden støder i Basun. I det stærkt blandede Følge ses ikke blot hestehalede og langørede Satyrer, men ogsaa langhornede Gedebukke- mænd (Panisker). En af disse danser en rasende Dans med en nøgen Bacchantinde, som har sat sin Druekurv fra sig og kastet Klædningen over Armen. Som en Sky flagrer Haar og Drapperi bag hendes stærkt svungne Legeme. En anden Panisk, som holder en Børfløjte i Haanden, forfølger en lyrespillende Person i langt Gevandt og griber i Skulderremmen: Bort med det civiliserede Spilleværk! Langt bedre klinger i Pansønners Øren den landlige Syrinx’ klagende Toner! Blæsende Dobbeltfløjte forkynder en Satyr, at Vingudens Fosterfader Silén nærmer sig. Den Gamle kommer ridende i stort Optog; han er mægtigt drukken, og tre Satyrer har Møje med at forhindre ham i at vælte ned fra Æslet. En fjerde, som bærer en fyldt Vinsæk over Skulderen, giver ham en Douche af sin højthævede Vin- kandes Indhold. En Panisk lokker Æslet frem ved at fodre det med Vin- drueblade. En Satyr har lidt samme Skæbne som Silén og er bukket under for Vinens stærke Magt; to Kammerater søger at rejse ham op; han har endnu ikke, som den Gamle, sluppet sin Drikkeskaal. Med Byggen til danser en anden med højt løftet Thyrsosstav og Skaal. Bagtroppen dannes af en lille Gruppe, som kommer frem mellem to Træer, der er forbundne ved en Vinranke og danner ligesom en Æreport, idet de samtidig antyder en Vinhave. Den lille Panisk er kommen op at ride paa sin Grandonkel, den gamle Gedebuk, og leger Silén paa Æslet; han maa naturligvis ogsaa støttes, og det besørges af hans Legekammerat Satyrdrengen. Højst mærkelig er i denne fantasirige og livfulde Komposition ikke blot Vildskaben, men ogsaa den burleske Humor, som er uden Sidestykke i Kunstnerens plastiske Arbejder. Selv i en afdæmpet Form vilde en Frise efter dette Udkast have gjort Epoke i Thorvaldsens Kunst, og naar man lægger Mærke til, hvor udmærket f. Ex. den overfede Siléns tunge Lasket- bed og hans Rus’ Drabelighed er givne, kan man ikke andet end beklage, at saa meget Talent for det burleske har ligget ubrugt hen*). Fra Livorno gjorde man en Dag en Tur til Montenero, der for Thorv. rummede mange kære Minder fra Samværet med Baron Schubarts. Her havde han hentet Sundhed efter Feberanfaldene i Rom og gjort berømte Værker, som »Musernes Dans paa Helikon«, i det Studio, der var blevet indrettet til ham paa Stedet. I Florents besøgte man, blandt mange andre, en Amerikaner, som me- get ønskede at høre sin store Kollegas Dom over en Venus, han havde *) Udkastet minder iøvrigt i Kompositionen om et mere soigneret, men langt mindre interes- ‘ sant, Rids fra Ungdomstiden af et Bacchustog med en smukt tegnet hvilende Ariadne og Paaskriften : pour le Casino de Livorno (i Musæets Arkiv). 82