Thorvaldsen Og Nysø
Forfatter: Albert Repholtz
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 190
UDK: st.f. 92 Rep
Med Uddrag Af Lensbaronesse Christine Stampes Efterladte Papirer, Samt 96 Afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
modeleret, og Thorv. forbavsedes og sagde: »Han begynder, hvor vi andre
ender!«
Endelig d. 12te September 1841 nærmede Selskabet sig Rom. Allerede
i La Stortå (en Station omtrent en Mil nord for Rom) mødte en Mængde
Kunstnere frem, italienske, tyske, russiske, men især danske. Ved Fro-
kosten i det bekendte Værtshus tog Thorv. stærkt til sig af den liflige gule
Orvietovin, og paa Baronessens Advarsel svarede han, at han jo nu baade
skulde smage paa den saa længe savnede Orvieto, tillige skylle Støv ned,
desuden slukke Tørsten i den slemme Hede og endelig takke for Skaa-
lerne, saa at Naturen paa den Maade gik over Optugtelsen!
Nu gil< det i en Mængde Vogne ad Rom til; Thorvaldsen havde kastet
Anker i Italienernes Vogn. Da man naaede Ponte Molle, kom der en De-
putation og bød ham ind. Der blev budt Frugt og Vin og holdt Taler,
og herefter gil< Toget i samme Orden som før ind i Rom og lige til Thorv.’s
Hus paa Piazza Barberini. I et Hjørnested paa samme Plads flyttede Fa-
milien Stampe ind i en forud lejet 8 Værelsers Lejlighed. Det bedste Rum
blev udvalgt til Thorv. og den lille Christian, der havde delt Værelse med
hinanden paa hele Rejsen. »Thorvaldsen smed sig paa Sengen, som var
deiligt tilberedt«, skriver Baronessen, »og faldt i en dyb Søvn. Vinen
havde ogsaa smagt ham ved Ponte Molle«.
Lejligheden var hyggelig. Fra en Balkon uden for Spisestuen kunde
man se ned i en smuk lille Have med Orangetræer i Frugt og et Spring-
vand, i hvis Bassin der svømmede Guldfisk.
Det havde oprindelig, som rimeligt var, været Meningen, at Familien
Stampe skulde have boet hos Thorv. og ikke omvendt. I den Anledning
havde Skandinavernes Faktotum i Rom, Kunsthandler og Speditør Bravo,
der ledede Hjemsendelsen af den berømte Billedhuggers Værker, villet lade
»kalke, mure og male« grundigt forinden. Dette havde Thorv.’s Elev og
mangeaarige Medarbejder Galli, som boede i Huset og havde Opsigt med
Kunstsagerne, skrevet til Mesteren og derved indjaget denne en saadan
Skræk for, at der skulde blive vendt op ned paa alt, hans Malerier, som
var ham det kæreste, beskadigede o. s. v., at han straks sendte Ordre til
Intet at røre.
I det hele spiller Bravo ingen heldig Rolle i Baronesse Stampes Op-
tegnelser; han blander sig i alt muligt, men gør ingen virkelig Nytte.
Derimod roser hun meget den würtembergske Konsul v. Kolb for dennes
store Tjenstvillighed og brave, frittalende Personlighed*). Kolbs mange
*) Hun bogstaverer i Optegnelserne Navnet med C paa italiensk Manér; han selv stavede
det med K.
83