Thorvaldsen Og Nysø

modeleret, og Thorv. forbavsedes og sagde: »Han begynder, hvor vi andre ender!« Endelig d. 12te September 1841 nærmede Selskabet sig Rom. Allerede i La Stortå (en Station omtrent en Mil nord for Rom) mødte en Mængde Kunstnere frem, italienske, tyske, russiske, men især danske. Ved Fro- kosten i det bekendte Værtshus tog Thorv. stærkt til sig af den liflige gule Orvietovin, og paa Baronessens Advarsel svarede han, at han jo nu baade skulde smage paa den saa længe savnede Orvieto, tillige skylle Støv ned, desuden slukke Tørsten i den slemme Hede og endelig takke for Skaa- lerne, saa at Naturen paa den Maade gik over Optugtelsen! Nu gil< det i en Mængde Vogne ad Rom til; Thorvaldsen havde kastet Anker i Italienernes Vogn. Da man naaede Ponte Molle, kom der en De- putation og bød ham ind. Der blev budt Frugt og Vin og holdt Taler, og herefter gil< Toget i samme Orden som før ind i Rom og lige til Thorv.’s Hus paa Piazza Barberini. I et Hjørnested paa samme Plads flyttede Fa- milien Stampe ind i en forud lejet 8 Værelsers Lejlighed. Det bedste Rum blev udvalgt til Thorv. og den lille Christian, der havde delt Værelse med hinanden paa hele Rejsen. »Thorvaldsen smed sig paa Sengen, som var deiligt tilberedt«, skriver Baronessen, »og faldt i en dyb Søvn. Vinen havde ogsaa smagt ham ved Ponte Molle«. Lejligheden var hyggelig. Fra en Balkon uden for Spisestuen kunde man se ned i en smuk lille Have med Orangetræer i Frugt og et Spring- vand, i hvis Bassin der svømmede Guldfisk. Det havde oprindelig, som rimeligt var, været Meningen, at Familien Stampe skulde have boet hos Thorv. og ikke omvendt. I den Anledning havde Skandinavernes Faktotum i Rom, Kunsthandler og Speditør Bravo, der ledede Hjemsendelsen af den berømte Billedhuggers Værker, villet lade »kalke, mure og male« grundigt forinden. Dette havde Thorv.’s Elev og mangeaarige Medarbejder Galli, som boede i Huset og havde Opsigt med Kunstsagerne, skrevet til Mesteren og derved indjaget denne en saadan Skræk for, at der skulde blive vendt op ned paa alt, hans Malerier, som var ham det kæreste, beskadigede o. s. v., at han straks sendte Ordre til Intet at røre. I det hele spiller Bravo ingen heldig Rolle i Baronesse Stampes Op- tegnelser; han blander sig i alt muligt, men gør ingen virkelig Nytte. Derimod roser hun meget den würtembergske Konsul v. Kolb for dennes store Tjenstvillighed og brave, frittalende Personlighed*). Kolbs mange *) Hun bogstaverer i Optegnelserne Navnet med C paa italiensk Manér; han selv stavede det med K. 83