Thorvaldsen Og Nysø

Tjenester over for de Danske blev netop i Efteraaret 1841 paaskønnet med en dansk Orden, som Kongen havde sendt Thorv. til ham. Forholdet mellem Baronessen og Thorv.’s Datter og Svigersøn — som endnu boede i Rom, skønt Prinsesse Charlotte, hos hvem Paulsen havde været opvartende Kavalér, var død Aaret i Forvejen — blev ikke noget hjærteligt, og Thorv. beklagede sig ofte til sin Veninde over dem. Den tilbagevendte Billedhugger, der i det romerske Kunstnersamfund betragtedes som en Patriark og »en Fyrste blandt Mænd«, maatte naturlig- vis ogsaa her i den evige Stad gennemgaa Festlighedernes Skærsild. Da han første Gang besøgte sit Atelier, bragte hans Arbejdere ham en naiv og velment Hyldest; hans Buste var smykket med Laurbær og en Arbejder fremsagde et selvlavet Digt. I San Luca Akademiet blev han ved sit første Besøg modtaget af alle Medlemmerne, »som med brændende Voksfakler højtideligt indførte ham i Forsamlingssalen«*). Kunstnere af de forskellige Nationaliteter undtagen Franskmændene gjorde Ugedagen efter Thorv.’s Tilbagekomst et stort Gilde. »Der saaes i Transparent en Genie og en Victoria«. En Laurbærkrans med et Baand, hvorpaa der stod »Zum frohen Rückkehr, Rom 19 Sept. 1841« opbevaredes senere paa Nysø til Minde om denne Dag**). Nu var Thorv. ganske vist i Rom igen, men de Arbejder, som han havde ansét for uopsættelige, maatte vente indtil videre. I lang Tid file han næsten intet gjort. Tiden gik med Besøg og navnlig med Spadsereture og Udflugter i Rom og Omegn. Stampes Ekvipage kom her til god Nytte. De danske Venner skulde se alt. »Han ligesom pralede», skriver Barones- sen, »paa en elskværdig Maade med alt Herligt i Rom og nød vor Beun- dring derover, som om det var Noget, der tilhørte ham«. Familien Stampes Nærværelse i Rom blev til megen Glæde for de Danske, der opholdt sig her paa denne Tid. Malerne Küchler, Constantin Hansen og Adam Müller var daglige Gæster. Senere kom Digteren H. P. Holst til og glædede ofte en lille Kreds ved Oplæsning. Af fremmede Kunstnere, der sluttede sig til Kredsen, nævner Fru Stampe Catel og en af Brødrene Riepenhausen, hvilke som gamle Romaboere var udmærkede Førere paa Udflugterne, samt den paa selskabelige Talenter rige C. Werner. De danske Gæster glædedes ofte med danske Retter, hvorimod Thorv. holdt mest af de italienske, som Artiskokker, vilde Asparges, »broccoli« (en Slags Kaalspise) og især nogle Smaafisk, »Tiller«, hvilke han spiste med stor Graadighed. Han var iøvrigt lykkelig ved at bo hos Familien Stampe, og *) Se Thiele. **) Den findes der dog ikke mere. 84