292___________________________Tittoeg.
udi Ligevegt sammen; bliver et hvert Punkt i Linien c a spendt af ad-
skillige Kræfter, af hvilke, om de overe med samt Kieden oven ril, for
Ex. oven for r, blevne tagne bort, maatte i b holdes ligesaa stærk
imod Tyngden af be siyen som fer, Kraften i b blev derfor efter den ho-
rizontale Tangent bd dsg endnu den samme; thi Ligevegten iinellein
Punkterne blev derved ikke forandret udi b og c♦ Hvorfor og den Kraft,
som holder Kieden udi b, eller hindrer dens horizontale Bevægelse,
der ffulde foraarsirges af Kraften c, kan ansees som bestandig.
§- Z.
Er da (Tas. XV. Fig. 13.) ab den krumme Linie selv, eb
dens Axel, be dens Abscisse ae og cf bens Otbinater ==
ad=dy, de = dx, og Tyngden af ^zzzT, men den bestan-
dige Kraft,, som trekker efter Horizontalen bg udi b=: K; da bli-
ver §.2, om gi er vertikal; Sin. cgh\ Sin. c gl =z T : K=zlg
: cl= dx: dy. Saa man fatter i Almindelighed for Kiede-Linier-
ne denne Lighed Kdxzz:Tdy. Da tillige Delene af Linien ansees,
scan om de ei lode sig rekke, eller de evere ei lode sig trekke ud ester
Længden af de paa dem neden fra virkende Kræfter.
Dette forudsat, kommer det i et hvert enkelt Tilfælde alene
an paa at bestemme Sterrelsen T, Hvortil behoves, at den Lov be-
kiendtgisres, hvorefter famtlig Delenes Tyngde i adffillige Punkter,
fom r, bestemmes hele Længden af Strikken igiennem; da man seer,
M, eftersom denne sidste sættes at være anderledes, og igien ander-
ledes til, kunne utallige Hypocheser optankes, hvilke, hver for sig,
give el dem egentligt Slags af Kiede Linier.