Om Bolgernes Bevcrgelse.
661
§. 65.
^hi Bolgerne ere i Havet og de store Vande udi stort,,
hvad te nylig forklarte OscillatioUer eller Sving op og ned
efter ere udi smaat i Ror, som de foromtalte. Thi en Bel-
ge bestaaer deri, al det Vand, som (Tas II. Fig. 5») nedtrykkes un-
der den everste Vand.Linie abc. synker forst udi Hulheden dBe,
men stiger dcrpaa Ugesaa hoit over abc til C og D , hverpaa det
falder tilbage men med samme Bevægelse, foraarsagende nye lige-
danne Velger langs hen ester abc, saa at Vandet saaledes idelig
svinger op og ned frem og tilbage, noget msteu fom Bevægelsen
ffeer
ncn dividere med Massen, cg Massen er proportionere Norets hele
Længde efter Axlen fra E ril F. Kaldes ba denne Længde L, saa bliver
(/ t) x
den hastiggiorende Kraft = —------------» og altsaa proportionere x.
Hvoraf sees (§• 22 Mekan. Tillæg), at Bevægelsen bliver isokron, eller-
at større og mindre Oscillationer af Vandet udi Roret ffee udi samme
Tid. Er denne given, da findes strax Længden af det simple Pendul,
($. 92 Mekan. Tillæg) fom svinger en gang i samme Tid, at Vandet
j Nsret falder eller stiger- Thi kaldes Længden af et saadant simpelt
•O -4- O x _____ x _____________ k
Pendul 1. Da bliver ---------£ — / > Er 1 s t-
Mrcnes Inklinations-Vinkler imod Horizonten rette Vinkler,
L
fcæbliver = 2, øg Z= —. Andre Tilfælde af Nor angaaen-
de, kan man rfterflaae Dan. Bernoulli Hydrodynamik Sect. 6.
C aa tidt som Bolgerne oscillere hen ester ACBDE , (Fig. 5 )
bevæges Vandet under Linien AB ikke Uendelig ; derfor bliver
L = CB. Thi CB er den hele Længde af Vand, som man kan
Pp pp 3 fore-