Side
af
1126
Forrige
Næste
6”° Femte Forelæsning.
__________________
(tre. D- ga.i- i dcres hel- Lob langt fra ikke fort efter en ret Li.
»i-, mm meget mecr i Bugter, for idelig at be--°gkS langs hen tf-
ter de lavere Affald.
§. 80.
2 sær giclder alt det om Floderne, som vi forhen have sagt
om de Kanaler, i hvis Sider og Bund eu bestandig Modstand
tmob Vandet svækkede Bevægelsen. Vandet gaaer ulige langsom--
mere i Floderne langt borte fra de Kilder, det fled ud af, end
nærmere ved dem (§. 77.). Det er mindre Heit (alt for Resten
lrge) længere borte fra, end narmere ved de Kilder, hvorfra de trek-
ker deres Vande (§. 78.). Saa længe fom Floden bliver i stauen-
de Stilstand, det er, saa længe fom igiennem samme Aabninger
eller Oversnit efter Bredden flyder samme Mængde Vand, voxe i
adMlige Aabninger Middel Hastighederne i forkeert Forhold af 2lab-
ningerne §. 12. Vandet ved Bunden bevæges langsommere, end
Vandet oven.
§. 8r.
Ä »T Skrommen nf Floden -r den Linie, ndi hvilken Vandet
©trommen afbevKger sig med den stsrste Furt. Dm gaaer derfor midt igiennem
L Oversnittene ester Bredden, om Floden er regulier (§. 77.).
den irregUlier, falder den bedre ind imod den ene Side eller
Aae Bred, end imod den anden; nærmest nemlig imod den, hvis
Siders Modstand mindst sv.kke Bev«g-lsen. ^icnnem sn-vr-re
Aabninger bliver ©tremmen st«rke« (§. go.), og tct « i f« i
tern, al ben bonffyller med Mag, alle d-Odder og and« Hindrin-
ger, fom fatte sig imod dens Bcv«gelse.
§• 82.