Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
_____________ ________ _________ _______ ______ ________________ ______ Om Maader, nf ntank kct flydende VanLsHastigh. 671 §- 82. I 2llmindeltghed, saa tidt som Vandet i Fart steder an imod I hvad Tilfæl- ' de ar Vandet Bugter i Aae-Bredberne, som hTaf. II. Fig. 8») udi C, bevæges hvirvler, og i at det deels ved Reflexionen fra Aae-Bredderne, deelS ved det svrige A^Breddcrne. Vands Side - Trykning udi Hvirvel; Vandet flaaer derved oftere an imod Aae Bredden ocp udhuler den. Deraf saavel, som af ad- skillige andre Aarsager, forandres Aae - Breddens Tid efter anden anseelig. Men vi ville i det nærværende desangaaende ikke op- holde os, for i det folgende desto bedre og udforligere at forklare det herhid herende. §. 83- Men et kunde vi ikke forbigaae at tale om i det nærværende, AbfMigeMaa- nemlig om de sikreste Maader, hvorpaa det flydende Vands hvorpaa "de^ Hastighed kan undersoges. Sadvanlig bekiener man sig af en eit Kugie, hvis Tyngde er omtrent den samme, som Vanders; Man lader den flyde fort med Vandet, og maaler meget noie den Vei, hed ved Forsøg _ , _ , _ . , lk( w , ,, „ kan bestemmes. Kuglen, i at svslnme, beffnver, rnndlerktd at ek Pendul til Sekun- der, som man haver ved Haanden, og hvis Sving man neie tæller, Underretter om Tiden, udi hvilken Kuglen leggcr denne Vei tilbage. Men da Kuglen, som oftest ikke folger en og den samme Linie i Vandet, og man desuden paa denne Maade ikke kan finde uden det vverste Vands Hastighed, faa haver man belient sig af en anden og bedre, som bestaaer deri. Paa et og det samme vertikale Bret (Taf. IL Fig. 9.) sattes to Gla^Ror, det ene er en simpel Cylinder AB, aaben udi begge Ender, det andet en Cylinder CD, som ender sig med et Rer DEF