672 Femte Forelcesning.
DEF saaledes, som Figuren viser. Synkes disse Rsr ned i et
flydende Vand, hvis ovcrste Vand-Linie cr ^b og Vandet bevæ-
ger sig hen efter da stiger Vandet i Roret AB ikke hoiere,
knd til /B ; i CD derimod stiger det over Vand-Linien tb kil den
Heide qm. Thi da Vandet efter onp flyder ind med sin hele Ha-
stighed udi Reret EFD> saa maa det stige udi Rsret DC saa læn-
ge til at denne Hastighed er ved Stigningen blevet tilintetgiort.
ijm bliver derfor den Heide, iqienncm hvilken at en saadan Hastig-
hed kan ved Faldet vindes, eller ved Stigningen tabes, saa at Ha-
stigheden af Vandet saaledes er bekiendt, alene at Punkterne k og
w blive note betegnede paa Brettet, hvilket derfor langs hen efter
AB og CD bsr vcere inddeelr i en Mængde smaa lige store Dele.
84«
Foruden disse Maader at bestemme Vandets Hastighed, er
endnu en anden, som fortiener at erindres (*) , og bestaaer i fel-
gende. ABC er (Tas. IL Fig. io.) en Quadrant inddeelr over
Blien CA i sine Grader og Minuter. BjD forestiller en lang
og uboielig Traad, ophengt i Centret B, i Enden af hvilken hen-
ger udi D en Blye-Kugle I). Holdes CBA saaledes, at dens
Plan er vertikal og BC horizontal, men Traaden med Blye Loddet
synkes derpaa i et staaende Vand, da er der ingen Tvivl paa, at
jo BtfD i dette Tilfælde falder over BA» Saasuart som Vandet
derimod
(*) See Dom. Guilielmini Opera Tom. I. Menf, Aquartim fluent. Lih.
II. Prop. IX. saavehom de Natura Flumi num. Skiont han an-
tager Kræfterne af Vandet Hastighederne proportionerte.