Fremskridt Og Fattigdom

2 Indledning. besparelse ved Forbedring i Omsætning og Samfærdselsmidler, hvorledes Faar slagtede i Australien spises ferske i England, og den Ordre, som Bankieren i London har givet om Eftermiddagen udføres i San Fransisko samme Dags Morgen; — havde han kunnet tænke sig de tusinde Fremskridt, som de her nævnte kun er nogle faa Eksempler paa, hvilke Forestillinger maatte han da ikke have faaet om Menneskeslægtens Kaar. Vilde ikke Synet af denne Fremskridts-Strøm og Følelsen af dens rivende Vækst have bragt hans Hjerte til at banke og hans Nerver til at dirre som hos en, der fra en Højde opdager, lige forud for den vansmægtende Karavane, det oplivende Syn af susende Skove og Glimt af smilende Vande. Sikkert vilde han have udmålet sig, hvorledes disse nye Kræfter løftede Samfundet lige fra Grunden af og hævede selv de fattigste op over Nød og. tyngende Næringssorg; hvorledes disse Slaver at Kundskabens Lampe paatog sig Menneskeslægtens nedarvede Forbandelse og med deres Muskler af Jern og Sener af Staal gjorde den fattig- ste Arbejders Liv til en Helligdag, hvori enhver høj og ædel Sjælsevne kunde faa fuld Lejlighed til at vokse og trives. Og ud af disse lykkelige ydre Kaar vilde han som nød- vendig Følge have seet en ny Moraltilstand opstaa, der virkelig- gjorde den Gyldenalder, som Menneskeslægten alle Dage har drømt om. Ti hvorledes kunde der være Begærlighed, hvor alle havde nok? Hvorledes kunde alle de Laster og Forbrydelser den Uvidenhed og Raahed, som Fattigdommen og Frygten tor Fattigdom afføder, findes der, hvor F'attigdommen selv var for- svundet? Hvem vilde vel krybe, hvor alle var frie, hvem under- trykke, hvor alle var Ligemænd! Mere eller mindre tydelig har dette været de Forhaabninger og Drømme, som de Fremskridt, der har udmærket dette Aar- hundrede fremfor alle andre, har affødt. De er trængt saa dybt ind i Folkesindet, at de har grundændret Tankegangen, omdannet Troen og forrykket Grundbegreberne Den stadig til- bagevendende Drøm om højere Tilværelsesformer er ikke blot vokset i Glans og Liv, men har ændret Retning: Istedenfor at se tilbage paa en hendøende Solnedgangs svage Farver, ser man nu fremad mod et nyt Daggrys herlige Straaleglans. Sandt nok, Skuffelse har fulgt paa Skuffelse, og hele Rækken af Opdagelse paa Opdagelse, Opfindelse paa Opfindelse har hverken formindsket deres Møje, som mest trængte til Lettelse,.