Fremskridt Og Fattigdom

Opgaven. 3 eller bragt den fattige Velstand. Men der har været saa mange Ting, som det syntes man kunde give Skylden for disse fejl- slagne Forhaabninger, og derfor har lige til vore Dage den nye Tro holdt sig omtrent usvækket. Vi har lært bedre at vurdere de Vanskeligheder, som maa overvindes; men ikke opgivet vor Tillid til, at Tidens Strøm gaar i Retning af deres Overvindelse. Nu har vi imidlertid rendt Panden mod Kendsgærninger, som ikke er til at tage fejl af. Fra alle Kanter af den civilise- rede Verden lyder der klager over ufrivillig Arbejdsindstilling, Pengevanskeligheder blandt Forretningsmænd og Nød blandt de arbejdende Klasser; kort sagt al den dumpe, nagende Pine, al den bitre Bekymring, som for store Mængder af Mennesker er ind- befattet i de Ord «daarlige Tider», hjemsøger for Øjeblikket Verden. Denne Tingenes Tilstand er fælles for Stater, der er himmelvidt forskellige i Beliggenhed, Statsstyre, Folkemængde og Samfundsorden, og kan derfor ikke godt tilskrives stedlige Aar- sager. Der hersker Nød i Lande, hvor man holder store staa- ende Hære, men ogsaa, hvor staaende Hære kun kendes af Navn; der hersker Nød i Lande, hvor man ved Beskyttelsestold paa taabelig og skadelig Vis lægger Hindringer i Vejen for Handelen, men ligesaavel hvor Handelen næsten er fri; der hersker Nød i Lande, hvor Enevælden endnu raader, men ogsaa der, hvor Magten fuldstændig cr i Folkets Hænder, — i Lande, hvor Papir er Penge, og i Lande, hvor Guld og Sølv er det eneste Betalingsmiddel. Det er derfor klart, at der bag alt dette maa findes en fælles Aarsag. At der gives en saadan, og at denne enten er netop det saakaldte materielle Fremskridt selv eller idetmindste noget, som paa det nøjeste hænger sammen dermed, bliver niere end en blot og bar Formodning, naar man lægger Mærke til, at de Foreteelser, man sammenfatter under Navnet «daarlige Tider», blot er mere udprægede Former af Foreteelser, som altid led- sager Fremskridtet, og viser sig desto tydeligere, jo stærkere det er. Hvor de Tilstande, som Fremskridtet altid arbejder hen imod, er mest fuldstændig virkeliggjort, det vil sige, hvor Be- folkningen er tættest, Rigdommen størst og hele Produktions- maskineriet højest udviklet, der finder vi ogsaa den dybeste Fattigdom, den haardeste Kamp for Tilværelsen og de fleste Tilfælde af nødtvungen Arbejdsløshed. Det er til de nyere Lande — det vil sige de Lande, hvor 1*