Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Indledning.
Fremskridtet endnu er paa sine første Udviklingstrin — Arbej-
derne udvandrer for at søge højere Løn, og Kapitalen strømmer
hen for at opnaa højere Rente. Det er derimod i de ældre
viderekomne Lande, at man finder den vidt udbredte Fattigdom
raidt i den største Overflod. Gaa til et af disse nye Samfund,
hvor angelsaksisk Energi kun lige har begyndt paa Fremskridtets
Kapløb, hvor Produktionen endnu foregaar paa ufuldkommen
Vis, hvor den bedste Bolig ikke er andet end et Blokhus eller
en Paphytte, og hvor selv den rigeste er nødsaget til daglig at
arbejde, og du vil ganske vist ikke der finde Rigdom, men ej
heller møde nogen Tigger. Der er ingen Luxus, men der er
heller ingen Armod; ingen, som kan og vil arbejde, knuges af
Frygten for Nød.
Men saa snart et saadant Samfund naar den Tilstand, som
alle civiliserede Samfund stræber hen imod, og kommer højere
op paa Fremskridtets Trappestige, saa snart tættere Bebyggelse,
bedre Forbindelse med Omverdenen, og forøget Brug af arbejds-
sparende Maskiner muliggør en mere økonomisk Produktion, og
Gennemsnitsrigdommen som Følge deraf øges, da faar ogsaa
Fattigdommen en mørkere Farvetone. Landstrygeren kommer
samtidig med Lokomotivet, og Fattighuse og Fængsler er lige
saa sikre <Fremskridts»-Tegn som overdaadige Villaer og pragt-
fulde Kirker. I de oplyste og af uniformerede Politibetjente
bevogtede Gader venter Tiggere paa de Forbigaaende, og i Skyg-
gen af Universiteter og Museer samler <ié Skarer sig, som
Macaulay spaaede om: Hunner og Vandaler, endnu forfærdeligere
og vildere end de gamle.
Denne Kendsgærning — den store Kendsgærning, at Fattig-
dommen og alle dens Ledsagere viser sig i et Samfund netop
paa det Tidspunkt, da det naar den Tilstand, som Fremskridtet
stræber lien imod — viser, at de paa en eller anden Maade
avles af Fremskridtet selv.
Og hvor nødig man end vil tilstaa det, kan det ikke længere
skjules, at den umaadelige Forøgelse i Produktionskraft, som
udmærker dette Aarhundrede, og som stadig øges med voksende
Fart, ikke paa nogen Maade bidrager til at udrydde Fattig-
dommen eller lette Byrden for dem, som maa slide og slæbe.
Den udvider simpelthen Kløften mellem den rige Mand og
Lasarus og gjør Kampen for Tilværelsen endnu haardere. Den
lange Række af Opfindelser har udrustet Menneskeslægten med