Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
4 Indledning. Fremskridtet endnu er paa sine første Udviklingstrin — Arbej- derne udvandrer for at søge højere Løn, og Kapitalen strømmer hen for at opnaa højere Rente. Det er derimod i de ældre viderekomne Lande, at man finder den vidt udbredte Fattigdom raidt i den største Overflod. Gaa til et af disse nye Samfund, hvor angelsaksisk Energi kun lige har begyndt paa Fremskridtets Kapløb, hvor Produktionen endnu foregaar paa ufuldkommen Vis, hvor den bedste Bolig ikke er andet end et Blokhus eller en Paphytte, og hvor selv den rigeste er nødsaget til daglig at arbejde, og du vil ganske vist ikke der finde Rigdom, men ej heller møde nogen Tigger. Der er ingen Luxus, men der er heller ingen Armod; ingen, som kan og vil arbejde, knuges af Frygten for Nød. Men saa snart et saadant Samfund naar den Tilstand, som alle civiliserede Samfund stræber hen imod, og kommer højere op paa Fremskridtets Trappestige, saa snart tættere Bebyggelse, bedre Forbindelse med Omverdenen, og forøget Brug af arbejds- sparende Maskiner muliggør en mere økonomisk Produktion, og Gennemsnitsrigdommen som Følge deraf øges, da faar ogsaa Fattigdommen en mørkere Farvetone. Landstrygeren kommer samtidig med Lokomotivet, og Fattighuse og Fængsler er lige saa sikre <Fremskridts»-Tegn som overdaadige Villaer og pragt- fulde Kirker. I de oplyste og af uniformerede Politibetjente bevogtede Gader venter Tiggere paa de Forbigaaende, og i Skyg- gen af Universiteter og Museer samler <ié Skarer sig, som Macaulay spaaede om: Hunner og Vandaler, endnu forfærdeligere og vildere end de gamle. Denne Kendsgærning — den store Kendsgærning, at Fattig- dommen og alle dens Ledsagere viser sig i et Samfund netop paa det Tidspunkt, da det naar den Tilstand, som Fremskridtet stræber lien imod — viser, at de paa en eller anden Maade avles af Fremskridtet selv. Og hvor nødig man end vil tilstaa det, kan det ikke længere skjules, at den umaadelige Forøgelse i Produktionskraft, som udmærker dette Aarhundrede, og som stadig øges med voksende Fart, ikke paa nogen Maade bidrager til at udrydde Fattig- dommen eller lette Byrden for dem, som maa slide og slæbe. Den udvider simpelthen Kløften mellem den rige Mand og Lasarus og gjør Kampen for Tilværelsen endnu haardere. Den lange Række af Opfindelser har udrustet Menneskeslægten med