Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
6 Indledning. Steder i Europa), er det umuligt for den at komme lavere ned, thi det næste Skridt nedad fører ud af Tilværelsen. Men hvor Ny bygder udvikler sig til ældre Samfunds Vilkaar, kan det tydelig ses, at ikke blot bøder det materielle Fremskridt ikke paa Fattig- dommen, men det frembringer den tværtimod. I de For. Stater ses det tydelig nok, at Smuds og Elendighed, saa vel som de Laster og Forbrydelser, der følger hermed, tiltager overalt, hvor en Landsby bliver til en Kjøbstad og Udviklingsgangen medfører stedse nye Produktionsfremskridt. Det er i de ældre og rigere Dele af de forenede Stater, at Armoden og Nøden blandt de ar- bejdende Klasser er mest pinlig fremtrædende. Naar der er mindre dyb Armod i San Francisko end i New York, skriver saa ikke dette sig derfra, at San Francisko er bag efter New-York i alt det, som begge Byer stræber efter? Hvem kan tvivle paa, at naar San Francisko naar det Punkt, som New-York nu staar paa, vil man ogsaa paa Gaderne dér finde pjaltede og barbenede Børn? Denne Sammenhæng mellem Fattigdom og Fremskridt er vor Tids store Gaade. Det er det Grundforhold, hvorfra de industrielle, sociale og politiske Vanskeligheder udspringer, som Statsmænd, Filantroper og Opdragere forgæves kæmper mod. Derfra kommer de Skyer, som hænger truende over de mest fremskredne og selvsikre Folkeslags Fremtid. Det er den Gaade, som Skæbnens Sfinks forelægger vor Civilisation til Svar eller Undergang. Saalænge al den Rigdomsforøgelse, det moderne Fremskridt fører med sig, kun tjener til at optaarne store Rig- domme og gøre Modsætningen mellem Palads og Rønne skarpere, saa længe er Fremskridtet ikke virkeligt og kan ikke blive varigt, faarnet hælder fra Grunden af, og hvert nyt Stokværk frem- skynde!' kun Sammenbruddet. At fylde Mennesker, der er for- dømte til Fattigdom, med Skolekundskaber, er kun at gøre dem genstridige; paa en Tilstand af den mest skrigende sociale Ulighed at opbygge politiske Institutioner, hvorunder Menneskene teoretisk er lige, er som at stille en Pyramide paa Spidsen. Hvor overmande vigtigt dette Spørgsmaal end er, hvor pinlig det end Ira alle kanter tiltvinger sig vor Opmærksomhed, har del dog endnu ikke fa&et nogen fyldestgjørende Løsning, der er ikke paapeget noget klart og simpelt Middel mod Ondet. Det kan man se af de himmelvidt forskellige Forsøg paa at forklaie de herskende fortrykte Tilstande. Disse Forsøg viser