Fremskridt Og Fattigdom

Tilslutning og Indvendinger. 21 nielsen af Tyngdeloven stred imod nogen betydelig pekuniær In- teresse, saa vilde det ikke skorte paa Argumenter imod Tyngde- loven — en Sandhed, som M. C.s Indvending er et oplysende Eksempel paa. Thi selv om vi antog, at det var umuligt fuld- stændig at skille Jordens Værdi fra Værdien af Forbedringerne, vilde saa det at vi fremdeles maatte beskatte nogle Forbedringer være nogen Grund til at fortsætte med at beskatte dem alle‘l Men i Virkeligheden forholder det sig saa, at Jordens Værdi altid let kan sondres fra Forbedringernes. I mange af vore Stater bliver Jordens og Forbedringernes Værdi da ogsaa takseret hver for sig, om de end siden igen slaas sammen under Navnet «fast Ejendom». Selv hvor Jorden i umindelige Tider har været i Brug, er der ingen Vanskelighed ved at bestemme Værdien af den blotte Jord; ofte tilhører jo da ogsaa Jorden én og Bygningerne en anden. Selv i det ældste Land i Verden vilde der ikke være nogensomhelst Vanskelighed ved en saadan Skelnen, naar man da ikke forlanger andet end at adskille Vær- dien af de tydelig kendelige, i et overskueligt Tidsrum udførte Forbedringer fra Jordens Værdi uden disse. Og dette er aaben- bart alt, hvad der med Rimelighed kan kræves. Absolut Nøj- agtighed naas jo ingensteds, og at forsøge at skille alt, hvad Menneskeslægten i Tidernes Løb har gjort, fra det, Naturen op- rindelig har givet, vilde selvsagt være meningsløst. Et af Ro- merne udtørret Mosedrag vil nuomstunder lige saa fuldt høre med til de britiske Øers Naturfordele, som om Udtørringen skyldtes et Jordskælv eller Skred. At Værdien af saadanne varige Forbedringer efter længere Tids Forløb maa anses for at være smeltet sammen med Jordens Værdi og som Følge deraf beskattes, kan ikke virke hæmmende paa saadanne Forbedrings- arbejder. Ethvert Slægtled bygger og forbedrer for sig selv og ikke for en fjern Fremtid. Imidlertid kunde der gøres en Indvending af en anden Art. Man kunde sige, at hvor den politiske Magt er i hele Folkets Haand, bør Beskatningen ikke falde paa en enkelt Klasse, Jord- ejerne, men paa alle, for at enhver, som har politiske Rettig- heder, ogsaa kan være interesseret i Statshusholdningens Spar- sommelighed. Skatteydclse og Valgret, vil man sige, er det far- ligt at skille ad. Man maa dog ikke tro, at Vælgerne under det nuværende Skattesystem har en saadan Bevidsthed om de offentlige Byrder,