Fremskridt Og Fattigdom

277 Vor Civilisations Forfald. cn Kaligula eller Nero rase mellem de rige Patriciere. I en Stat med republikanske Indretninger, hvor én Klasse er altfor rig til at lide noget Afbræk i sin Overdaad, hvorledes end de offentlige Sager ledes, og cn anden saa fattig, at paa Valgdagen nogle faa Dollars betyder mere for dem end alle mulige «Anskuelser» tilsammen, medens Mængden raser over en Tingenes Tilstand, som den ikke véd noget Raad for, maa det tilsidst gaa saaledes, at Magten falder i Hænderne paa Sjakrere, som køber og sælger den, ligesom Prætorianerne solgte Roms Purpur, eller i Hæn- derne paa Demagoger, som griber og beholder den for en Tid, for siden blot at afløses af andre, endnu værre. Hvor der lindes en nogenlunde ligelig Ejendomsfordeling — og det vil sige det samme som, hvor Fædrelandskærlighed, Dyd og Intelligens er almindelig udbredt — der er Styrelsen desto bedre, jo mere aristokratisk den er; men hvor der hersker stor Ulighed, bliver Tilstanden desto værre, jo mere demokratisk Regeringsformen er. Thi uagtet et fordærvet Demokrati i og for sig ikke er værre end et fordærvet Enevoldsstyre, saa er dog det førstes Indvirkning paa Folkekarakteren værre end del sidstes. At give Stemmeret til Vagabonder og Fattiglemmer er blot at paakalde Ødelæggelsen. At lægge politisk Magt i Hæn- derne paa Mennesker, der er blevet bitre og fornedrede ved Fattigdom, er at stikke Øjnene ud paa en Samson og lægge hans Arme om Folkelivets Søjler. Tilfældighederne ved arvelig Tronfølge kan dog undertiden give Magten til den Vise og Retfærdige; i et fordærvet Demo- krati derimod gaar det altid i Retning af at give Magten til den daarligste. De bedste gaar tilbunds, medens Bærmen flyder ovenpaa. — Vi kan se af Englands Eksempel i det 18de Aar- hundrede, da Parlamentet kun udgjorde et afsluttet Adelslaug, hvorledes et fordærvet Faamandsvælde kan bestaa uden at udøve nogen synderlig Indvirkning paa Folkekarakteren, da Magten i dette Tilfælde i Folkets Øjne er forenet med andre Egenskaber end Fordærvelse. Men hvor der ingen arvelige Fortrin findes, og man daglig ser Mennesker, som ved uredelige Egenskaber hæver sig fra den laveste Stilling til Rigdom og Magt, der gaar Taalsomhed overfor slige Egenskaber tilsidst over til Beundring. En fordærvet demokratisk Styrelse maa tilsidst fordærve hele Folket, og da gives der ikke nogen Genoprejsning. Livet er