Fremskridt Og Fattigdom

278 Loven for det menneskelige Fremskridt. borte, kun Liget er igen, og det er Skæbnens Plov forbeholdt at dække det til for Menneskenes Øjne. Nu er denne Forvandling fra folkelig Styrelse til Despoti af laveste Art, som uundgaaelig maa blive Følgen af den ulige For- muesfordeling, ikke bare en fjern Mulighed. Den er allerede begyndt i de Foren. Stater, og rykker frem med Kæmpeskridt. At vore lovgivende Forsamlinger stadig forringes, at Pengenes Indflydelse er i Stigning, at det stadig bliver sværere at opildne Folket til levende Reformkrav, at det mindre og mindre er Ideer og Grundsætninger, der gør Skel mellem Partierne, og at disse kommer ind under Faamandsvælde, der ikke er bedre end Diktatur, alt dette er Tegn paa politisk Forfald. Typen for den moderne Udvikling er den store By. Og her er det, at folkeligt Selvstyre aller tydeligst har lidt Skibbrud. I alle amerikanske Storbyer findes der i vore Dage en ligesaa skarpt fremtrædende herskende Klasse som i de mest aristo- kratiske Lande i Verden. Dets Medlemmer har hele Kvarterer i Lommen, udpeger Borgerrepræsentanter og uddeler Embeder efter Forgodtbefindende. Og hvem er disse Mænd? Er det Mænd, som har erhvervet deres Medborgeres Tillid ved rent Levnet, glimrende Evner og alvorlig Granskning af de politiske Opgaver? Nej, det er Spillere, Værtshusholdere, Nævekæmpere eller noget endnu værre, Mænd, som har gjort sig en Forret- ning af at beherske Stemmer og sælge Embeder. De indtager den samme Stilling som Prætorianerne i Rom i Forfaldstiden. Den, som vil bære Purpuret, maa gaa til deres Lejr og vinde dem med Gaver og Løfter. Det er gennem disse Mænd, at de rige Korporationer og de mægtige Pengeinteresser fylder Senatet og Domstolene med sine Kreaturer. Der lindes mange Valg- krese i de Foren. Stater, hvori en George Washington, en Ben- jamin Franklin eller en Thomas Jefferson ikke vilde have mere Udsigt til at kunne blive valgt, end under det gamle Styre i Frankrig en simpel Bonde til at blive Marskalk. Selve (leres Personlighed vilde være en uoverstigelig Hindring. I Theorien er vi ivrige Demokrater. Et Forslag om at ofre Svin i Templet vilde næppe have vakt større Afsky og For- bitrelse i det gamle Jerusalem end hos os et Forslag om at give vore mest fremragende Borgere et ydre Udmærkelsestegn. Men vokser der ikke op iblandt os en Klasse, som har hele Aristokratiets Magt uden nogen af dets Dyder? Vi har ganske