Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den centrale Sandhed.
287
sin Begyndelse; og eftersom Friheden vokste, saa vokste ogsaa
Kunst, Velstand, Magt, Viden og Dannelse. I ethvert Folks Hi-
storie kan vi læse den samme Sandhed. Det var den Kraft,
som fødtes af magna Charta, der vandt Sejrene ved Crécy og
Azincourt. Det var den Frihedens Aand, der førte en ki'onet
Tyran til Blokken, som dér lagde det Frø, hvorfra et saa mæg-
tigt Træ skød frem. Det var gammel Friheds Daadskraft, som
hævede Spanien, dengang det havde vundet Enhed, til det mæg-
tigste Rige paa Jorden, men kun for at del skulde falde til Svag-
hedens nederste Dyb, da Tyranni afløste Friheden. Se kun paa
Frankrig, hvorledes al aandelig Kraft sank hen under det syt-
tende Aarhundredes Tyranni for i Glans at løfte sig op igen,
da Friheden vaagnede i det attende Aarhundrede og ved de
franske Bønders Befrielse i den store Revolution vakte den vid-
underlige Kraft, som i vor Tid har trodset Nederlag.
Skal vi da ikke tro paa Friheden?
I vor Tid som i fordums Dage sniger Kræfter sig frem,
som avler Ulighed og derved ødelægger Friheden. I Horisonten
begynder Skyerne truende at samle sig. Friheden kalder os
paany. Vi maa følge den videre frem, vi maa helt og holdent
stole paa den. Hvis ikke vi fuldt ud optager den iblandt os,
vil den ikke blive. Det er ikke nok, at Menneskene har Stemme-
ret, det er ikke nok, at de theoretisk er lige for Loven. De
maa have Frihed til at udnytte Livels Goder, de maa staa paa
lige Fod overfor Naturens Gaver. Enten dette eller ogsaa kom-
mer Mørket, og de Kræfter, som Fremskridtet har frembragt,
bliver til ødelæggende Magter. Delte er Aarhundredernes Lær-
dom. Samfundsbygningen kan ikke blive staaende, naar dens
Grundsten ikke hviler paa Retfærdighed.
Vor grundlæggende Samfundsindretning er en Fornægtelse af
Retfærdigheden. Ved at tillade én Mand at eje den Jord, som
andre Mennesker maa leve paa og af, har vi gjort dem til hans
Livegne i en Grad, som øges med Fremskridt. Dette er den Trylle-
formular, som i alle civiliserede Lande berøver Masserne Frugten
af deres tunge Slid paa en Maade, de ikke forstaar; som om-
skaber den politiske Frihed til Despoti og snart maa komme til
at forvandle de demokratiske Indretninger til Anarki. Det er
dette, som vender Fremskridtets Velsignelse om til Forbandelse.
En Civilisation, der er bygget paa saadan Grund, kan ikke