Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Kendsgærningernes Vidnesbyrd.
folkningen». Størstedelen af Bogen er optaget af, hvad der i
Virkeligheden er en Gendrivelse af den Teori, Bogen opstiller;
thi Malthus’s Oversigt over, hvad han kalder de positive Hin-
dringer for Folkeforøgelsen, viser simpelthen, at de Resultater,
han tilskriver Overbefolkningen, i Virkeligheden skyldes andre
Aarsager. Af alle de Tilfælde, han anfører (og han henter dem
fra næsten hele Jordkloden), hvori Laster og Elendighed hæm-
mer Befolkningens Vækst, er der ikke et eneste, hvori Lasterne
og Elendigheden kan afledes af, at Mundenes Antal er vokset
hurtigere end Hændernes Evne til at føde dem; overalt viser det
sig, at de skyldes samfundsskadelig Uvidenhed og Havesyge eller
Misregering, uretfærdige Love eller hærjende Krige.
Og hvad Malthus ikke formaaede at bevise, har heller ikke
nogen "siden hans Tid bevist. Forgæves vil man gennemsøge
Jordkloden og Historien fra Ende til anden efter noget Eksempel
paa et Landomraade af kendelig Størrelse, hvori Fattigdom og
Mangel med Rette kan tilskrives Trykket af en voksende Be-
folkning. Hvilke mulige Farer en ubegrænset Forøgelse af Men-
neskene end kan have, hidtil har de ikke vist sig; endnu har
for stærk Folkeforøgelse aldrig været Menneskeslægtens Ulykke.
Befolkningen skulde altid have Tendens til at overskride Grænsen
for sit Livsophold! - Men hvoraf kommer det da, at denne
vor Jordklode efter alle de Tusinder, ja, som man nu tror, Mil-
lioner Aar, hvori der har været Mennesker paa Jorden, endnu
er saa tyndt befolket? Hvoraf kommer det da, at saa mange
Arnesteder for menneskeligt Liv nu er forladte, at fordum op-
dyrkede Marker er bevoksede med Krat og at Vilddyret slikker
sine Unger der, hvor det .fordum vrimlede af flittige Mennesker?
Det° er en Kendsgærning, som vi er saa tilbøjelige til al
glemme, naar vi tæller vor Befolknings Milliontilvækst, men som
ikke desto mindre er en Kendsgærning, at saa vidt vi kender
Verdenshistorien, er Aftagning af Befolkningen ligesaa sædvanlig
som Forøgelse. Om Jordens samlede Befolkning nu er større
end paa noget tidligere Tidspunkt, er noget, vi kun kan frem-
føre Gisninger om. Siden Montesquieu i Begyndelsen al forrige
Aarhundrede udtalte (hvad der sandsynligvis dengang var den
almindelige Mening), at Jordens Befolkning siden vor lig-
nings Begyndelse var aftaget betydelig, har vistnok Opfatning
forandret sig. Men de nyere Opdagelser og Undersøgelser har
begyndt at vække større Tillid til de gamle Historieskriveres og