Fremskridt Og Fattigdom

Forfatter: Henry George

År: 1905

Forlag: Græbes Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 297

UDK: 333

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
55 Kendsgærningernes Vidnesbyrd. folkningen». Størstedelen af Bogen er optaget af, hvad der i Virkeligheden er en Gendrivelse af den Teori, Bogen opstiller; thi Malthus’s Oversigt over, hvad han kalder de positive Hin- dringer for Folkeforøgelsen, viser simpelthen, at de Resultater, han tilskriver Overbefolkningen, i Virkeligheden skyldes andre Aarsager. Af alle de Tilfælde, han anfører (og han henter dem fra næsten hele Jordkloden), hvori Laster og Elendighed hæm- mer Befolkningens Vækst, er der ikke et eneste, hvori Lasterne og Elendigheden kan afledes af, at Mundenes Antal er vokset hurtigere end Hændernes Evne til at føde dem; overalt viser det sig, at de skyldes samfundsskadelig Uvidenhed og Havesyge eller Misregering, uretfærdige Love eller hærjende Krige. Og hvad Malthus ikke formaaede at bevise, har heller ikke nogen "siden hans Tid bevist. Forgæves vil man gennemsøge Jordkloden og Historien fra Ende til anden efter noget Eksempel paa et Landomraade af kendelig Størrelse, hvori Fattigdom og Mangel med Rette kan tilskrives Trykket af en voksende Be- folkning. Hvilke mulige Farer en ubegrænset Forøgelse af Men- neskene end kan have, hidtil har de ikke vist sig; endnu har for stærk Folkeforøgelse aldrig været Menneskeslægtens Ulykke. Befolkningen skulde altid have Tendens til at overskride Grænsen for sit Livsophold! - Men hvoraf kommer det da, at denne vor Jordklode efter alle de Tusinder, ja, som man nu tror, Mil- lioner Aar, hvori der har været Mennesker paa Jorden, endnu er saa tyndt befolket? Hvoraf kommer det da, at saa mange Arnesteder for menneskeligt Liv nu er forladte, at fordum op- dyrkede Marker er bevoksede med Krat og at Vilddyret slikker sine Unger der, hvor det .fordum vrimlede af flittige Mennesker? Det° er en Kendsgærning, som vi er saa tilbøjelige til al glemme, naar vi tæller vor Befolknings Milliontilvækst, men som ikke desto mindre er en Kendsgærning, at saa vidt vi kender Verdenshistorien, er Aftagning af Befolkningen ligesaa sædvanlig som Forøgelse. Om Jordens samlede Befolkning nu er større end paa noget tidligere Tidspunkt, er noget, vi kun kan frem- føre Gisninger om. Siden Montesquieu i Begyndelsen al forrige Aarhundrede udtalte (hvad der sandsynligvis dengang var den almindelige Mening), at Jordens Befolkning siden vor lig- nings Begyndelse var aftaget betydelig, har vistnok Opfatning forandret sig. Men de nyere Opdagelser og Undersøgelser har begyndt at vække større Tillid til de gamle Historieskriveres og