Fremskridt Og Fattigdom

Kendsgærningernes Vidnesbyrd. 65 ansporet Næringsfliden og tilladt den at antage hensigtsmæssige Former, saa vilde der have været mere end nok til den største Befolkning, Irland nogensinde har haft, og Kartoffelsygen kunde være kommet og gaaet uden at berøve et eneste Menneske et or- dentligt Maaltid Mad. Thi det var ikke «de irske Bønders Uklog- skab», som engelske Økonomer saa koldt siger, der fik dem til at gøre Kartoflen til deres Hovedføde. Naar de irske Udvandrere kan skaffe sig noget andet, lever de ikke at Kartofler, og i de For. Stater udmærker Irlænderne sig i Retning af at lægge noget til- side for onde Dage. De levede af Kartofler, fordi de opskruede Afgifter fratog dem alt andet. Sandheden er, at Irlands Fattig- dom og Elendighed aldrig med Føje har kunnet tilskrives Over- befolkning. Mac Culloch skrev i 1838: «Befolkningens overordentlige Tæthed i Irland er den umiddelbare Aarsag til den yderlige Fattigdom og den fortrykte Stilling hos den store Mængde af Folket. Det er ikke for meget sagt, at der i dette Øjeblik lever dobbelt saa mange Mennesker i Irland, som det ined sine forhaanden- værende Produktionsmidler er istand til fuldt at sysselsætte eller under- holde i nogenlunde Velstand. Irlands Befolkning i 1838 var omtrent otte Millioner. For- andrer vi nu Mac Culloch’s negative Sætning til en bekræftende, skulde altsaa Irland efter Overbefolkningsteorien have været i Stand til fuldt at underholde i nogenlunde Velstand noget mindre end fire Millioner Mennesker. Nu vel, da Swift i Begyndelsen af det foregaaende Aarhundrciie skrev sit «Beskedne Forslag», var Irlands Befolkning omtrent to Millioner. Da nu hverken Produktionsmidlerne eller de produktive Erhverv i Mellemtiden havde gjort noget nævneværdigt Fremskridt i Irland, saa skulde der efter Mac Culloch’s egen Antagelse i 1727 have været meget mere end nogenlunde Velstand for alle de to Millioner Mennesker. Men dette var saa langt fra Tilfældet, at det irske Folks yder- lige Fattigdom og fortrykte Stilling i 1727 var saadan, at Swift med skærende, sviende Ironi foreslog at bøde paa Overbefolk- ningen derved, at man gav Almenheden Smag for stegte Smaa- børn og aarlig bragte 100,000 irske Børn til Torvs som en Læk- kerbidsken for de Rige. For den, der har sat sig ind i den Literatur, som drejer sig om den irske Elendighed, er det vanskeligt i sømmelige Udtryk at tale om den Veltilfredshed, hvormed selv i Værker af George: Fremskridt og Fattigdom. 5