Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv

12 Delte sidste har den Opgave at fastholde Imprægne- ringsstoffet til Vævets Traade. Martin & Tessier: Svovlsur Ammoniak, kulsur Ammoniak, Borsyre og Borax. Ved liere af de ovenfor angivne Fremgangsmaa- der var Formaalet almennyttigt. Man tænkte sig, at Fordelene ved en almindelig Indførelse af flamme- sikre Stoffer i del daglige Liv var saa indlysende, at man ikke vilde betænke sig derpaa. Især Kvindens Dragt, som baade med Hensyn til Stoffet Art og Form er saa brandfarlig, maatte be- rettige til en saadan Tanke. Ganske vist har det hist og her været forsøgt at bringe Tanken ud i Livet; saaledes var del i sin Tid ved det engelske Hof Skik al imprægnere Damernes Balklæder med wolframsur Natron, men nogen blivende Betydning liar delle For- søg ikke haft. Det var først, da man fik Øjnene op l’or, at her var et Middel til Modvirkning af Brandfaren i Teatre, at der blev Liv i Bestræbelserne. Hertil bidrog de store Teaterkatastrofer, særligt Ringteaterets Brand i Wien i 1881, Brandene af Opera Comique i Paris 1887 og Irokeser Teatret i Chicago 1903. Spørgsmaalet er endnu aktuelt. Der hersker mel- lem Brandteknikere i Øjeblikket delle Meninger l’or og imod Anvendelsen af Imprægneringsmidler i Te- atre, og der synes nu ikke al være Tvivl om selve Imprægneringens Nytte, men Vanskeligheden ved Kontrollen og Teatrenes evindelige mere eller mindre berettigede Klager over Skade paa Farverne, bringer Brandautoriteterne til hist og her al frafalde Kravet. Det store Publikum er ganske indifferent.