Carl Bloch
Udvalg Af Hans Kunst Og Lidt Om Ham Selv

og Folkeliv gav han sig snart i Færd med Genrebilleder. Saaledes hjemsendte han i 1861 »En Fisker fra Sorrent« og det følgende Aar et Billede, hvis rørende Motiv vandt stor Gjenklang i Publi- kums følsomme Hjærter. Det er oftere blevet reproduceret og fore- stiller to Munke, en ung og en gammel. Den sidste er aabenbart forlængst kommen til Ro over for Verdens Fristelser, men den unges lange, drømmende Blik, som følger et ungt Par i Baggrunden, tyder paa, at hans Ungdom endnu vil volde ham mange Sjæle- kampe paa Forsagelsens Vej. I øvrigt er Blochs senere Munke opfattede med den ham egne, milde Humor, og dette Hefte bringer adskillige Prøver herpaa. Imidlertid havde Kunstneren ogsaa foaet Mod paa at give sig i Kast med endnu større Opgaver, og til manges Forbavselse mødte han saa i 1863 frem med det store og gribende Billede »Samson hos Filistrene«. Dette var noget vidt forskjelligt fra de tidligere smaa Genrebilleder, og dermed var Blochs Ry grundfæstet. Fra da af saa’ man forventningsfuld hen til hvert nyt Arbejde fra hans Haand, og ligesom for at besegle dette Vende- punkt, kjøbte den kgl. Malerisamling, som allerede havde erhvervet »En Fisker fra Sorrent«, nu ogsaa »Samson«. Dette Billede og »Prometheus’s Befrielse«, malet i 1865 paa Bestilling af Kong Georg af Grækenland, er i selve Motivet noget beslægtede med hinanden, og det er let at forstaa, at Bloch med sit lidt tungsindige Livssyn maatte føle sig særlig grebet af dem. Baade Samson og Prome- theus er Symbolet paa det ædleste og bedste i Menneskeaanden, som enten ligger lænket i Lidelsens passive Tyngsel eller sløvt gaar rundt i Hverdagsstrævets tunge Trædemølle. Ogsaa i hans store historiske Billede af Christiern II. i Sønderborg Slotsfængsel, finde vi den samme Grundtanke, og det er sikkert ikke tilfældigt, at disse tre Billeder blev det største, hans Kunst har mægtet at give. Overfor dem har selv den strængeste Kunstkritik strakt Vaa- ben, og overfor dem følte den store Hob, som selv kom ind fra Livets Trædemølle, et Pust slaa sig i Møde fra Aandens høje, rene Regioner. Som sagt, »Samson« gjorde storartet Opsigt og virkede lige- frem forbløffende baade paa Kritiken og Publikum. Adskillige mente dog den Gang, at dette Billede, som stod i saa skarp Mod- sætning til Kunstnerens tidligere Arbejder, var mere en Tilfældig- hed end Begyndelsen til noget nyt i hans Produktion, som vedbli- vende maatte holde sig til Genre- og Folkelivsbillederne. Men atter andre, som satte netop denne Side af Blochs Kunst højt, frygtede til Gjengjæld for, at den lidt tungsindige Maler helt skulde opgive den lette Genre for udelukkende at ofre sig for den »store« Kunst. Men allerede næste Aar (1864) gjorde Bloch alle disse Æng- stelser hos Kunstvennerne til Skamme. Han mødte samtidig frem med et stort bibelsk Billede, »Jairi Datter« og saa med to mor- somme Genrebilleder fra Rom, »Gadebarberen« og »Kludesamle- ren«. Hvorvel Kritiken fandt et og andet at udsætte paa det første, blev det dog Gjenstand for megen Beundring, og ogsaa dette kjøbtes til den kongelige Malerisamling. Af de to Genrebil- leder blev »Gadebarberen« erhvervet af Kunstforeningen, som næste Aar uddelte det som Medlemsblad, stukket af i Kobber Ballin, og denne ypperlige Gjengivelse er kjendt vidt og bredt som Vægpry- delse i mange Hjem. Bloch havde aabenbart ikke mistet noget- somhelst paa sit gamle Felt, medens han lagde sig efter at be- handle de store Æmner. Fra nu af stod d^t klart for de fleste, at Carl Bloch var en af vore rigest begavede Kunstnere, og kun faa har spændt over saa vidt et Felt med saa megen Evne som han. Paa et Besøg i Grækenland modtog han af den unge Kong Georg Bestilling paa at male et Billede af »Prometheus«. Efter den gamle græske Gudelære var Prometheus en Slags Halvgud, som gav sig af med at opfinde flere Kunstfærdigheder. Under Udøvel- sen heraf dannede han af Ler en menneskelig Skikkelse og indgød den Liv ved fra Himmelen at rane Ilden, som hidtil udelukkende havde været Gudernes Eje. Til Straf herfor lod disses Drot Zeus ham lænke til en Klippe i Kaukasus. Her laa han udstrakt, nøgen, udsat for Sommerhede og Vinterkulde og for Regn og Slud, medens en Ørn uafladelig hakkede i hans Lever, som bestandig atter voxede ud. Saaledes laa Kæmpen, siger Sagnet, i lange, lange Tider, indtil Herakles, den jordfødte Søn af Gudedrotten, kom og ned- lagde Ørnen med sine sikre Pile; da brast Prometheus’s Lænker, og han, Menneskets Ophav, Symbolet paa selve Menneskeaanden, blev atter fri. Dette skjønne gamle Sagn, hvor den i Aarhundreder træl- bundne Kæmpe omsider befries, syntes jo ligefrem et Sindbillede paa Grækenlands Frigjørelse fra Tyrkernes Aag, og derfor var det vel, at Kong Georg ønskede dette Billede. Vi har ovenfor omtalt, hvor godt dette Æmne laa for Blochs Talent og hele Kunstopfat- telse. Resultatet blev ogsaa i høj Grad tilfredsstillende. Ved For- aarsudstillingen 1865 skabte dette ene, kæmpestore Billede et Tilløb til Charlottenborg, som aldrig er set før eller siden. Bloch, som for »Gadebarberen« havde modtaget Udstillings- medaljen for det foregaaende Aar, blev nu valgt til Medlem af Kunstakademiet. Desuden fik han af Brygger I. C. Jacobsen den største Bestilling, som endnu nogen dansk Maler har modtaget. Bloch skulde nemlig i de følgende Aar efterhaanden udføre 23 min- dre, bibelske Billeder til Bedestolen i Frederiksborg Slotskirke, som var bleven ødelagt ved Branden 1859. For at søge Forbilleder hertil opholdt Bloch sig i Vinteren 1865—66 i Florents. Det føl- gende Aar tog han fat paa Bedestolsmalerierne og fik dem i Løbet af en Snes Aar færdige alle. De er senere udkomne i Lystryk hos et stort tysk Forlag. Denne Gjengivelsesmaade egner sig ogsaa særdeles godt for de fleste af dem, da den ypperlig formaar at faa den bløde, stemningsfulde Tone frem, som er et Særkjende for dem, og som ogsaa gjenfindes i »Jairi Datter« og Kunstnerens mange Altertavler. Den første, som han udførte, er Altertavlen i Holbæk Kirke (1875), forestillende Frelseren med et lille Barn ved Siden, som bærer en Palmegren. Det er vel kjendt af de fleste gjennem et stort Farvetryksbillede. Blandt de øvrige kan nævnes »Christus i Gethsemane,« »Christus Consolator« samt »Christus helbre- der ved Bethesda Dam«, som findes i Missionshuset i Kjøbenhavn. Fra 1866 havde Bloch altid fast Bolig i Danmark, bortset fra enkelte korte Rejser til Italien, Holland og Paris. I en Alder af 34 Aar giftede han sig saa i Maj 1868 med en smuk og elskværdig ung Pige, Alma Trepka, Datter af den i Istedslaget faldne Helt, Oberst M. Trepka. Tabet af denne tro- faste Hustru, med hvem han havde faaet 8 Børn, har sikkert bi- draget meget til at fremskynde Blochs Død. Han mistede hende for fire Aar siden. Men til Gjengjæld har han haft den Glæde at se sin ældste Søn, Povl, trods sin Ungdom, gjøre en særdeles lovende Debut som Maler. Opholdet i Hjemmet førte ret naturlig Kunstneren ind paa Behandlingen af fædrelandshistoriske Æmner. Først malede han i 1868 »Niels Ebbesen og Grev Gert«, og derefter i 1871 det oven- for omtalte store Billede af Christiern II. Ogsaa dette blev ind- lemmet i den kgl. Malerisamling og gjennem Lithografier og Træ- snit almindelig bekjendt rundt om. Originalbilledet blev for øvrigt i 1878 udstillet i Paris paa Verdensudstillingen, hvor det indbragte Kunstneren Æreslegionens Kors og en Medalje af første Klasse. Det havde tillige herhjemme haft den Virkning, at Bloch blev ud- peget som den i 1873 afdøde Professor V. Marstrands naturlige Arvtager til Løsning af store fædrelandshistoriske Opgaver, Blandt disse var der først og fremmest de store Vægmalerier i Universite- tets Festsal. Marstrand havde fuldført det midterste, som forestiller Universitetets Grundlæggelse af Kong Christiern I. Desuden havde han efterladt sig Udkast til to andre Billeder; det ene, en Scene fra Reformationstiden, forestillende Hans Tausen, som be- skytter sin Fjende, den katholske Biskop Joachim Rønnow, mod den kjøbenhavnske Almue; — og det andet den skotske Kong Ja- cobs Besøg paa Uranienborg hos Tyge Brahe. Disse to Billeder blev det nu overdraget Carl Bloch at ud- føre, og han blev selvfølgelig stillet ganske uafhængig af sin For- gængers Skitser. De skulde males i stor Maalestok og var meget besværlige at udføre paa høje Stilladser og med forholdsvis ugun- IV