Carl Bloch
Udvalg Af Hans Kunst Og Lidt Om Ham Selv

stigt Lys. I Aarene 1875—78 lykkedes det Bloch at faa dem fuldendte, saaledes at de kunde smykke Festsalen til den store 400-Aars Fest 187g. Desuden malede han i 1888 i samme Sal et Billede af Biskop Brochmann, som forestiller den unge Schumacher for Frederik III. Af disse Billeder staar maaske Hans Tausens højest. Det er fuldt af Liv, og i den store larmende Folkehob rundt om de to Hovedpersoner, Beskytteren og den forfulgte, findes der en hel Mængde folkelige Typer, som alle er grebne ud af Livet og i nær Slægt med dem, vi kjende fra Kunstnerens Genrebilleder. Maleriet er i det hele snarest at opfatte som et historisk Genrebillede, hvor selve det historisk-korrekte er sat mere til Side, end det maaske strængt taget burde afHensyn til Billedets Bestemmelse. Men det er alligevel det, som Øjet helst og længst dvæler ved, naar man træder ind i den store Sal. Bloch har dermed fejret endnu en stor Triumf, og for de historiske Mangler fik han saa meget lettere den yngre Slægts Tilgivelse, som han i dette mer end i noget andet af sine store Billeder kom Realismen nær paa Livet. Ved sit Livssyn og sit Temperament var Bloch snarest »umoderne« i dette Ords særlige Betydning; Romantikens bløde Stemning lægger sig blødgjørende og forskjøn- nende over mange af hans Billeder. Men gjennem sit ægte danske Lune blev han i sine Genrebilleder næsten Realist, og hans Virke- lighedsstræben faar der Magten over Skjønhedstrangen. Karakteri- stisk er det i øvrigt, at Bloch ogsaa malede et mindre, stærkt realistisk bibelsk Billede: »En romersk Soldat, som spytter Christus i Ansigtet«. Publikum, der slet ikke kjendte sin Yndling igjen i dette frastødende og grelt behandlede Motiv, forblev ganske ufor- staaende overfor det. Et andet bibelsk Billede, hvis Motiv vidnede om mer end vanlig Dristighed, var hans store Maleri »Samson hos Dalila«, som udstilledes 1874. Det blev kjøbt af en Privatmand i Hamborg, men ved et ulykkeligt Tilfælde gik det tabt ved Christiansborg Slots Brand 1884. Endnu et større historisk Billede, som rettest kan sammen- stilles med de ovenfor nævnte, udførte Bloch 1880 paa Bestilling fra Frederiksborg-Musæet. Dets Titel er »Den unge Kristian IV modtager af den døende Kansler Niels Kaas Nøglerne til Opbe- varingsstedet for Rigets Scepter og Krone«. Vi har allerede omtalt, at Bloch senere malede en Del morsomme Munkebilleder, f. Ex. de tre, som findes i dette Hefte, af hvilke »En Munk, der plukker Høns« (fra 1869) bærer Prisen. De er alle malede efter Opholdet i Italien, ligesom ogsaa et Par romerske Genrebilleder, hvoraf især »Osteriscenen« er meget be- kjendt gjennem Gjengivelser. Men rigest var dog hans Produktion af Folkelivsbilleder og Figurer efter hjemlige Motiver, af hvilke der lige til den nuværende Udstilling hvert Aar har været Prøver paa Charlottenborg. I teknisk Henseende er de ofte aldeles fortræffe- lige, og Maleren har i flere fundet synlig Glæde ved at gjengive Stoffet og døde Ting saa skuffende som muligt. Dette har givet Kunstkritikeren, Professor Jul. Lange, Anledning til den træffende Bemærkning, at Bloch mere og mere i sin senere Virksomhed ud- viklede sig i lignende Retning som de hollandske Malere fra det 1 7de Aarhundrede. Bloch beundrede meget disse gamle Mestre, og foretog flere smaa Kunstrejser til Holland. I Sammenhæng hermed kan omtales, at han ligesom Hol- lænderne ogsaa lagde sig efter at radere, hvilket som bekjendt foregaar ved med en Staalnaal at ridse Tegningen i en med en Dækgrund overtrukken Kobberplade, som derefter ætses, saa at der kan tages Aftryk med den. Blochs første Raderinger skrive sig fra 1868, men senere udsendte han flere Samlinger, hvor især nogle fine Landskaber (bl. a. fra Hornbæk) vakte stor Beundring og viste hans Talent paa et helt nyt Omraade. Opmuntret herved malede han i de sidste Aar flere Landskaber, hvoraf to findes udstillede nu efter hans Død sammen med tre nye Genrebilleder, — ta- lende Vidnesbyrd om Mesterens Arbejdskraft selv nu, da Døden havde mærket ham. Tilbage staar endnu at omtale, at Bloch, som jo allerede i 21 Aars Alderen havde vakt Opmærksomhed ved et Portræt af C. N. Rosenkilde, senere blev en fremragende og meget søgt Portrætma- ler. Han har malet en Mængde bekjendte Samtidige, og adskillige af disse Billeder findes paa Frederiksborg-Musæet, saaledes Mad- vigs og Kriegers Portræter. Det er en Selvfølge, at det ikke kom til at skorte paa ydre Hæderstegn og officiel Anerkjendelse. I 1883 fik Bloch Titel af Etatsraad og valgtes samme Aar til Professor ved Kunstakademiet, hvis Malerskole han derefter blev Leder af. Som Personlighed var Bloch en stille og ensom Mand. Der var over hans Væsen noget malankolsk og vemodigt, som uvilkaarlig vakte Sympathi. En af dem, der kjendte ham, skrev ved hans Død om ham: »En Mand af faa Ord, beskeden og tilbageholden, gik han sine egne Veje uden at se til højre eller til venstre, uberørt af Døgnets Strid, dyr- kende sin Kunst med Lidenskab og Begejstring, eller levende til- bagetrukket i Familiens Skjød. Han var kemisk ren for Brask og Bram; han holdt ikke af at gjøre Opsigt, men vilde helst holde sig ved Siden som tavs Iagttager. Han vilde hverken føres eller være Fører. En ædel og nobel Personlighed, venlig og jævn, med aabent Blik for Kunstfællers Evner og Virksomhed; hjælpsom og trofast, altid villig til med Raad og Daad at støtte de unge, der kom til ham, vil hans Navn gjemmes i venlig Erindring af mange.« — Saa vidt Mennesket Carl Bloch. Men Kunstneren Carl Blochs Navn vil vedblive at leve, saa- længe der er Mennesker til med Sans for Kunsten og dens Betyd- ning. Det vil mindes og bevares af Folket, Slægt efter Slægt. Thi overalt vil man træffe hans Værker: Over Kirkers Altre, i Historiens Mindehal, i Universitetets Festsal, i Kunstens Helligdomme og — hvad der maaske ikke mindst bør nævnes — rundt om paa Væggene i de tusend Hjem. I April 1890. V