Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen
Forfatter: Edv. Kolderup
År: 1883
Forlag: P. T. Mallings Boghandel
Sted: Kristiania
Sider: 30
UDK: 621.32
DOI: 10.48563/dtu-0000121
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
tidligere ulemper ved belysningen, navnlig variatio-
nerne i lysstyrken. Ved alle disse lamper havde
imidlertid hver enkelt sin særskilte maskine, og ly-
set var af så stor intensitet, at det kun egnede sig
til ganske få ojemed. Om nogen konkurrence med
gasbelysningen kunde ej blive tale. En forandring i
disse forholde indtrådte i 1877. Den russiske inge-
niør Jabloclikoff havde opfundet en elektrisk belys-
ningsmethode, som ikke alene gav et konstant lys,
men som også tillod en vis deling heraf, idet mindst
4 lys kunde underholdes ved en eneste strom. Jab-
lochkoff forenede sig med Gramme og begge dannede
selskabet »Société generale d’électricité« med en be-
tydelig kapital til udnyttelse af deres opfindelser.
Ved verdensudstillingen i Paris 1878 benyttedes Jab-
lochkoffske lys til gadebelysning i Avenue de l’Opera,
»Place de l’Opera«, »Place du Théåtre Francais«,
facaden af Corps Legislatif samt i forskj ellige pri-
vatlokaler. I »Avenue de l’Opera« tilvejebragtes be-
lysningen ved 32 kandelabre, 16 på hver side af ga-
den, med 1 lys i hver, hvortil anvendtes 36 hestes
kraft, fordelt på 2 maskiner. »Place de l’Opera« op-
lystes ved 8 kandelabre; men i disse brændte 2 lys i
liver, drevne af en 16 hestes maskine. På begge si-
der af operaens facade stod 2 treclobbelte kandelabre
med 1 lys i liver; men her brugtes 1 maskine til
hver kandelaber. Det indtryk, som denne belysning
gjorde, var storartet. Alle var henrykte over lyset,
gasselskabernes aktier faldt i kurs, og en ny elek-
trisk tidsalder ansåes for begyndt. Dette er nu 4 år
siden. De erfaringer, man senere har hostet, frem-
byder en række, fakta, der er interessante at holde
sig til, og som reklamen ej kan forandre. Société