Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

 23 man gå ud fra en anlægsudgift af 90—110 kr. pr. lampe, altså i gjennemsnit 100 kr. Denne kapital må forrentes og amortiseres. Regner man hertil 10 procent, så fåes en årlig udgift pr. lampe = 10 kr. Går man ud fra, at hver lampe brænder 500 timer om året, så koster altså renterne a* anlægskapitalen 2 ore pr. time. For gasbelysningens vedkommende regner man anlægskapitalen for storre gasværk til kr. 0,53 pr. m3 produktion. Således koster ifolge Schillings opgave gasværket i Miinchen Mk. 3492687.34 og her forbruges årlig 7035166 m3 gas i 98016 flam- mer. Anlægskapitalen er altså der 0,50 Mk. pr. m3 eller Mk. 35,63 pr. lampe. 10 pot. rente heraf giver for 500 brændetimer 0,75 Pfennig = 0,66 ore pr. lampe pr. time, følgelig kun | af udgifterne ved glø- delamperne. En anden faktor er driftsomkostningerne ved udviklingen af motorisk kraft. Denne udgifts- post varierer indenfor vide grændser. Man finder kalkulationer, hvor denne post ganske mangler,, idet det heder, at driftkraft har man iforvejen, folgelig koster den intet. Imod sådanne lykkelige anskuelser kan man intet sige. Der gives derhos steder, hvor en tilfældig og hojst billig drivkraft findes; men så- danne tilfælde er kun enkeltvis og kan ikke her ta- ges i betragtning, når man skal regne i sin alminde- lighed. Vi vil her gå ud fra den antagelse, at der iforvejen findes et stort dampmaskinanlæg eller at det elektriske belysningsanlæg er så stort, at det skaffer betjeningsmandskabet fuld beskjæftigelse. Dette tilfælde vil angive den laveste grændse for om- kostningerne ved frembringelse af motorisk drivkraft, i almindelighed. Af kul forbruges ved en dampkje- del efter anlæggets storrelse og art fra til 4 kg.