Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

26 dele. For konsumenten står gaslyset nemlig til tje- neste til hver time i dognet, både dag og nat, han behover blot at åbne hanen og tænde på. Om han vil benytte et blus eller flere er ligegyldigt, han brænder ikke mere end han bruger. Den, som vil benytte sit elektriske lys, må derimod forsi sætte kraftmaskinen igang og opvarme dampkjedlen, hvis en sådan benyttes. Om dagen står det ej i hans magt at benytte en enkelt flamme, som i mange til- fælde kan være nodvendigt; kim om aftenen, når alt er forberedt, antæncler han sine flammer. Glider en rem eller går en sådan itu ved maskinen, så sidder han i morke. Slår gassen en gang imellem fejl, så behoves i de fleste tilfælde kun lidt påfyldning af vand på gasmåleren, hvilket enhver konsument selv kan besorge; men hvis der ved den elektriske belys- ning tiltrænges en reparation på maskinen, så må en teknisk kyndig mand hentes, og reparationen tager ofte lang tid og er omstændelig. Under iovrigt lige forholde er derfor den, cler til enhver tid har gas disponibel til benyttelse i sin rorledning, heldigere stillet end den, som må fremstille det elektriske lys ved en maskine i samme ojeblik, som det skal bruges. Det er vanskeligt at kunne påpege en eneste ting, der taler til fordel for den elektriske glødelampe. Hvad lysstyrken angår, så vexler den mellem 6 og 20 lys. Edison forfærdiger to sorter, af hvilken den storste er 16 lys og den mindste 8. Aldeles den samme lysstyrke er det, som man i over 50 år har opnået med gasflammen. Gasblus på 15 å 16 lys fremstilles overalt mecl et forbrug af ca. 150 liter. Med hensyn til lysevne står altså begge belysnings- methoder lige. Farven ved glodelampelyset er beha-