Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

beholderen skulde overhvælves med bombefaste hvæl- vinger, at den ej måtte være større end for 6000 ku- bikfod etc. Man frygtede især for, at hvis der skulde komme nogen utæthed i den, så gassen slap ud, så vilde en forfærdelig explosion opstå. Efter at Clegg ved vidensbabelige grunde forgjæves havde for- sogt at overbevise kommissionen om det urimelige i dens frygt, tog han en hammer, slog et hul i gasbe- holderen og tændte ild på den udstrømmende gas. Dette experiment virkede beroligende; men det gik dog alligevel langsomt med indførelsen af gasbelys- ningen. Således fik f. ex. Paris gas forsi i 1819, og det uagtet man i Frankrige har liavt en mand, som har offret både sin formue og sit liv for gasbelys- ningens skyld. Denne mand er den store tænker og videnskabsmand, vej- og broingenior Philipp Le Bon. Kan fremstillede gas af træ og konstruerede et ap- parat, kaldet thermolampe, der skulde udvikle varme, kraft og lys, og fik herpå patent 1799. Han var fuld af storartede ideer og langt forud for sin tid i mange henseender; men han var mere videnskabelig ond praktisk anlagt, og folk interesserede aig ikke for hans experimenter på den tid. Han arbejdede i al- stilhed, satte sin formue overstyr ved videnskabelige forstig med gassen og skjod sig i fortvivlelse 1802. Nu bagefter tillægger Franskmændene ham æren for at være gasbelysningens opfinder, medens det dog faktisk er Murdoch., som har drevet igjennem at få den anvendt i det praktiske liv. Efterat London havde fået gasbelysning i 1814 og Paris i 1819, kom Hannover og Berlin i 1826, Dresden og Frankfurt a. M. 1828, Leipzig 1838, Kbln 1840, Hamburg 1846, Munchen 1850 o. s. v. Hos os