Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

gang oplystes med gas den lste April 1814. Året iforvejen var Westminster-broen oplyst med nogle fa gaslygter. Det var den beromte ingeniør Samuel Clegg, elev af Murdoch, som forestod de forste an- læg i London, og som har opfundet de fleste gasap- parater. Han kjæmpede tappert imod fordommen og sogte at berolige publikum i dets overdrevne frygt for gassen. Imidlertid var modstandernes antal stort, og det værste var, at selv videnskabsmænd som Humphry Davy og Clement Désormes m. fl. skrev imod gasbe- lysningen. Således skrev f. ex. Webster i 1811: »Es ist zwar wahr, dass man dem Gas mit Kalk viel von seinem Greruck nehmen kann, sowie class die Neben- produkte Kohle und Tlieer einen gewissen Werth be- sitzen, aber die meisten wissenschaftlich gebildeten Manner sind demiocli daliin einig, class die Beleuch- tung’ mit Gras eine Spielerei ohne Nutzeu ist, weder fiir Publicum nocli Unternehmer«. Det engelske par- lament erklærede gasbelysningen for at være »visio- nary projects« og Napoleon den 1ste udbrod »cest un folie«. Man troede, at ledningsrorene for den brændbare gas måtte være varme, siden gassen stram- mede ud fra glodende retorter, og parlamentets byg- mester udstedte den ordre, at intet gasrSr måtte komme træværk nærmere end 4—5 fod! Folk trak på sig tykke vanter eller handsker, når de skulde fole på et gasror. Hvis der opstod en lækage, så frygtede man for pest, ildebrand, explosion etc. For gasbeholdere var man især bange, og da en af det enge] se parlament nedsat kommission i 1813 skulde besigtige den af Clegg opsatte beholder, var frygten så stor, at kommissionen var bestemt på at befale, at