Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

12 Specialister har deltaget i Udarbejdelsen af den indsam- lede Stofmasse, Videnskabsmænd fra omtrent alle civili- serede Lande, deriblandt ogsaa Danmark. Og al denne taalmodige og grundige Forskning, der fordrede Aar af hver enkelts Liv, er foretaget uden anden materiel Belønning end et Frieksemplar af Værket. Til Gengæld kan Medarbejderne være stolte af at have været med til at opbygge et Værk, der turde være enestaaende i al naturvidenskabelig Litteratur. Af alle Ekspeditioner er der ikke een siden de store Søfarendes — Columbus’, Vasco da Gamas og Magel- lans — Togter i 30-Aaret 1492 — 1522, der i en Grad som Challengers har udvidet Kendskabet til vor Klode. I Virkeligheden er 2/3 af dennes Overflade jo først ble- ven til Bunds opdaget derved, og — for blot at holde sig til det zoologiske Udbytte — Videnskaben er bleven beriget med Kendskab til lige saa mange, eller rettere flere nye Dyreformer, end den i sin Tid blev det ved Opdagelsen og Udforskningen af hele Verdensdele. Efter at England saaledes, paa en Maade, der var den store Sømagt fuldtud værdig, havde aabnet Rækken af den sidste Menneskealders Dybhavsforskninger, fulgte de fleste andre civiliserede Nationer efterhaanden i Kølvandet, — Danmark som bekendt med sin Ingolf- Ekspedition 1895—96 i Farvandene omkring Island, Grønland. Alle har de, hver paa sin Vis, haft deres Betydning, og særlig liar de nyeste Ekspeditioner ved forbedrede Undersøgelsesmetoder og finere Apparater i mange Henseender udviklet et mere indgaaende Kend- skab til Oceandybdernes Natur, — ja, den tyske Dyb- havsekspedition 1898—99 med Damperen „Valdivia/1 under Professor Chun's Ledelse har endogsaa ind- samlet saa anseligt et Stof, at Bearbejdelsen, der endnu