Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

11 gik fra Kap til det sydlige Ishav og videre gennem Stillehavet og Syd om Amerika tilbage til England, hvor den efter halvfjerde Aars Togt løb i Havn den 25. Maj 1876. I alt havde den tilbagelagt 68890 Sømil i større eller mindre Zigzagslyngninger omkring vor Klode og havde foretaget 370 Dybhavslodninger (hvis største Dybde, 8235 Meter, var i Stillehavet, nær Philippinerne), 275 Temperaturmaalinger og 240 Traw- linger i Dybhavet. Undersøgelsernes Leder — og dermed Grundlæggeren af hele den moderne Videnskab om Dybhavets Natur og Liv — var Wyville Thomson, der assisteredes af en Stab af fremragende Fagmænd: Zoologer, Botanikere, Geologer, Fysikere, Kemikere, Tegnere, Fotografer o. s. v. Selve Skibet var, som Udrustningssummen jo lader formode, for Datiden et Ideal af et Ekspeditionsskib — et flydende Laboratorium, eller rettere: en hel Koloni af Laboratorier, indrettede hvert til sin Videnskabs Undersøgelser og naturligvis udstyrede med de fortrin- ligste Apparater, med Akvarier, Mørkekammer, kort sagt med den Tids hele tekniske Fuldkommenhed. Men ogsaa Ekspeditionens Udbytte kom Idealet nær; den skænkede paa een Gang Videnskaben et i sin Slags ganske nyt og righoldigt Dybhavs-Museum. Blot rent kvantitativt set var Challenger-Togtet en Storbedrift, idet dets Resultater, — hvis Bearbejdelse tog en Menne- skealder, saa mange vai’ de, — fylder et Par Snese tykke Bind i saa stort Kvart- og Folioformat, at de til- sammen vilde udgøre et anseligt Vognlæs! Al den saa godt som fuldstændig nye Viden, der er samlet og ned- lagt i disse Kæmpebind, fylder henved 30.000 (29.500) store Sider og illustreres med over 3000 Kobberstik, litografiske Tavler, Kort o. s. v. En Mængde forskellige