Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

10 ration. Skønt begge Kabler var saa nye, havde der allerede paa dem nedsat sig en hel lille Verden af Dybhavsdyr, forskellige fra deres hidtil kendte Slægt- ninge og mere eller mindre „tilpassede" til Dybhavs- livet. Disse saa tilfældige Fund vakte den største Opsigt. Ligesaa vidunderligt det var forekommen Menneske- heden, at Telegrafkablerne mindskede Tidsafstanden mellem den gamle og den ny Verden til en Brøkdel af et Sekund, ligesaa vidunderlig stod for Videnskabs- mændene den Verden og det Liv, der nu var i Færd med at opdages paa Oceandybderne. I Stedet for For- tidens Tro paa det rene Intet eller paa mystiske Sagn- skikkelser saa man nu Glimt af en ny, rig og yppig Verden, der lod ane en Bøjelighed og Tilpasningsevne til Livsvilkaarene, som langt overgik, hvad man hidtil kendte fra Organismernes Udbredelse selv i de livs- fjendtligste Egne. Fremragende Forskere — Mænd som Carpenter, WyviUe Thomson, Murray og mange flere — spaaede en Række epokegørende Fund, og efter at et Par mindre engelske Dybhavsekspeditioner i Slutningen af Treserne havde bekræftet denne Spaadom ikke alene for Zoologiens men ogsaa for andre Videnskabers Vedkommende, følte Englands Parlament det som „Havdronningens “ Ærespligt at udruste en Ekspedition i stor Stil til at undersøge Verdenshavenes Dybder. Saa fuldt ud vidste den engelske Regering at opfylde denne Pligt, at den ofrede ca. fire Millioner Kroner paa sit Foretagende. Kort før Jul, den 21. December 1872, startedes da den berømteste af alle hidtidige og vel ogsaa kommende Dybhavsekspeditioner, idet Korvetten „Challenger,i stod ud fra England, gennemkrydsede Atlanten flere Gange,