Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
ration. Skønt begge Kabler var saa nye, havde der
allerede paa dem nedsat sig en hel lille Verden af
Dybhavsdyr, forskellige fra deres hidtil kendte Slægt-
ninge og mere eller mindre „tilpassede" til Dybhavs-
livet.
Disse saa tilfældige Fund vakte den største Opsigt.
Ligesaa vidunderligt det var forekommen Menneske-
heden, at Telegrafkablerne mindskede Tidsafstanden
mellem den gamle og den ny Verden til en Brøkdel
af et Sekund, ligesaa vidunderlig stod for Videnskabs-
mændene den Verden og det Liv, der nu var i Færd
med at opdages paa Oceandybderne. I Stedet for For-
tidens Tro paa det rene Intet eller paa mystiske Sagn-
skikkelser saa man nu Glimt af en ny, rig og yppig
Verden, der lod ane en Bøjelighed og Tilpasningsevne
til Livsvilkaarene, som langt overgik, hvad man hidtil
kendte fra Organismernes Udbredelse selv i de livs-
fjendtligste Egne. Fremragende Forskere — Mænd som
Carpenter, WyviUe Thomson, Murray og mange flere
— spaaede en Række epokegørende Fund, og efter at
et Par mindre engelske Dybhavsekspeditioner i Slutningen
af Treserne havde bekræftet denne Spaadom ikke
alene for Zoologiens men ogsaa for andre Videnskabers
Vedkommende, følte Englands Parlament det som
„Havdronningens “ Ærespligt at udruste en Ekspedition
i stor Stil til at undersøge Verdenshavenes Dybder.
Saa fuldt ud vidste den engelske Regering at opfylde
denne Pligt, at den ofrede ca. fire Millioner Kroner
paa sit Foretagende.
Kort før Jul, den 21. December 1872, startedes da
den berømteste af alle hidtidige og vel ogsaa kommende
Dybhavsekspeditioner, idet Korvetten „Challenger,i stod
ud fra England, gennemkrydsede Atlanten flere Gange,