Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

9 norske Eventyrdigter, men for Zoologi stærkt interes- serede Asbjørnsen af Havets Skød et af de skønneste og mest karakteristiske Dybhavsdyr, en selvlysende Slangestjerne (se Fig. 6 forneden t. h.), som han gav Navnet Brisinga for dermed som ægte nordisk Digter at hen- tyde til Sagnet om Frejas Smykke, der af Loke ranedes og kastedes i Havet — men nu var genfundet! Den koralrøde Stjerne med sin gyldentgrønne Fosforglans, der udstraaler fra Dyrets mange Arme, minder i Virke- ligheden træffende om et Smykke, et Diadem, Freja værdigt. --------Hvad der dog langt mere end disse spredte Fund skulde bane Vej for den sidste Menneskealders store Dybhavsforskninger, blev de i Halvtredserne fore- tagne Dybdelodninger mellem Irland og New Foundland for at forberede Anlæget af det første transatlantiske Telegrafkabel. Skønt Undersøgelsen naturligvis nærmest var af geologisk og teknisk Natur, gav dog de Bund- prøver med fine Kalkskaller af Dyr, der optoges ved Lodningerne, adskillige Antydninger af organisk Liv, i det mindste for den mikroskopiske Verdens Vedkom- mende. Det blev imidlertid et Par Tilfældigheder, der bragte det endelige, for Fremtidens Forskning afgørende Bevis og gav det direkte Stød til Iværksættelsen af den slor- slaaede Række Dybhavsundersøgelser, som udgør en af den moderne Naturforsknings mest ejendommelige og betydningsfulde Sider: I 1860 sprang det første transatlantiske Kabel, og omtrent samtidig brast det tre Åar tidligere nedlagte Middelbavskabel paa den indtil 3600 Meter dybe Stræk- ning mellem Sardinien og Nordafrika, saaledes at om- trent 40 engelske Mil deraf maatte optages til Repa-