Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

27 der nær op til Øjet og kaster forskelligfarvet Lys frem- efter som elektriske Lyskastere paa en Undervandsbaad. Eller Lysorganet danner en veritabel Lygte, hvormed „Lygtefisken “ Linophryne lucifer (Fig. 5) som en Diogenes i Dybhavets Verden søger efter, ja, hvem ved det: enten sin Mage eller sit Bytte — maaske, afveks- lende, efter begge Dele! At alle disse Lygter og Lanterner kan tændes og slukkes efter Dyrets Behag, tør man formode af deres Forsyning med særlige Nerver. Men iøvrig er man i mange Tilfælde ikke helt klar over deres Betydning for deres Bærere. Et er imidlertid sikkert: de mange Dyb- bavsbeboeres fantastiske Lysen er et af de mest ejen- dommelige og vidunderlige Fænomener i Verdenshave- nes Dyb. Lodninger og Dybder. Mikroskopiske Organismer som Bygmestere. I det foregaaende Afsnit er Oceanernes Dybdeforhold kun løselig berørt. Det vil have sin Interesse at dvæle lidt udførligere ved disse Forhold, om hvilke man i saa mange Aarhundreder har næret de fejlagtigste Fore- stillinger. Dette gælder forøvrig ikke blot med Hensyn til Verdenshavenes Dybde, — ogsaa deres Udstrækning var jo længe prisgivet Fantasien. Helt op til det 16. Aarh. ansaa man Landjordens Fladerum for større end Havets, og selv ind i det 18. Aarh. antog man dem for omtrent lige store! Medens man i gamle Dage undervurderede Havets Udstrækning, overvurderede man til Gengæld dets Dybde, idet man ansaa det for umuligt at maale den eller be- tragtede Verdenshavene som „bundløse". Man kendte