Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

30 Rulle, der er ophængt ved et System af fjedrende Spi- raler — en Mekanisme, der dog ingenlunde garanterer mod Tab. Paa den tyske „Valdivia14-Ekspedition sprang saaledes Linen under Indfiringen af Loddet, saa at over 3000 Meter ny Klaverstreng, foruden Lodrør, Termo- metre og Vandhenter, blev tilbage paa Havets Bund. I det hele er Loddets Ud- og Indfiring — der naturlig- vis foregaar ved et Dampspil eller ved elektrisk Spil — ingenlunde noget let Arbejde. Det kræver baade Øvelse og Taalmodighed paa Grund af Vandets Modstand. Gennem den sidste Menneskealders talrige Dybhavs- undersøgelser er der foretaget Tusinder af Dybhavs- lodninger, saa at man nu er i Stand til, i de store Træk, at paapege, hvor Verdenshavenes største Dybder findes, og hvorledes Bundens Relief eller med andre Ord Oceanernes Topografi tager sig ud. Det har da for det første vist sig, at de største Dyb- der ikke — som man maaske paa Forhaand vilde være tilbøjelig ti] at tro — findes ud mod Oceanets Midte, men tvertimod i Nærheden af de, Fastlandet eller Kysten nærliggende Øer, hvor ogsaa Vulkaner og Bjergkæder antyder gamle Brud- og Foldningsbælter i Jordskorpen, Sænkninger og Hævninger af denne. Ofte findes der for- holdsvis ringe Dybder eller endog tørt Land i Nærhe- den af de aller største Dybder. Dette er f. Eks. Til- fældet ved de 8500—9644 Meter dybe Afgrunde, vi kender fra Stillehavet, og som allerede delvis er omtalte. Det indiske Havs største kendte Dybde (6205 M.) findes i Nærheden af Øen Lombok, Øst for Java, og ogsaa Atlanterhavets dybeste maalte Sted — 834-1 Meter — ligger forholdsvis nær Land, Nord for Antillerne, ca. 70 Mil fra Portorico. Det samme gælder de store Dybder paa 5—6000 Meter, som „Valdivia“-Ekspeditionen fandt i det sydlige Ishav. Alle disse Afgrunde er at betragte