Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

31 som spalteformige Brud i Jordskorpen, hørende til den Type, Geologerne kalder „Gravbrud" eller „Gravsænk- ninger" og paa hvilken Rhindalen, Kristiania Fjord, det røde Hav og det døde Hav er saa vel kendte Eks- empler. Den anden almindelige Brud-Type, „Kedelbrud", paa hvilken den ungarske Slette og Posletten er karak- teristiske Eksempler fra Landjorden, findes for Havets Vedkommende særlig typisk repræsenteret i saadanne Have som „Randhavene“ mellem Asiens Østkyst og de stærkt vulkanske japansk-indiske Øer, hvorfra der ken- des Dybder paa 7300 Meter, eller som det karaibiske Hav, „Amerikas Middelhavder viser indtil 6300 Me- ters Dybde, eller endelig som vort eget europæiske Middelhav, hvis enkelte Afdelinger — det toskanske, joniske, ægæiske Hav og Sortehavet — i Virkeligheden er en Række, indtil 4400 Meter dybe Bassiner, opstaaede ved Kedelbrud, skaalformige Sænkninger af Jord- skorpen, medens deres Rande er bievne staaende som Fastlandskyster, Øer eller undersøiske Rygge, der falder brat ned mod Skaalens Bund. At de her anførte Rand- og Indhave er saa dybe, stemmer jo godt over- ens med deres Øers og Kysters vulkanske Natur og med, hvad ovenfor er sagt om de store Havdybders Fremkomst som Resultat af indre Jordkræfter. Vil vi søge deres Modstykke, behøver vi blot at betragte saa- danne Indhave som Nord- og Østersøen, hvis Dybder er saare ringe, men som ogsaa ligger udenfor vor Klo- des udpræget vulkanske Bælter. — Vi ser, at der er et nøje Gensidighedsforhold mellem Vulkanerne eller de vulkanske Kræfter og de store Havdybder — et Gensidighedsforhold, som først den sidste Menneske- alders Dybhavslodninger har kastet Lys over. * * *