Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

34 ligvis ogsaa Havet uhyre meget Stof fra Landet og Ky- sten; man har efter Beregninger anslaaet Mængden til 80.000 Kubikmeter pr. Time! Amazonas’ og Orinocos Drivstoffer føres med Syd-Passat-Strømmen langt om- kring, inden de bundfældes; og paa lignende Vis gaar det udfor de fleste større Flodmundinger. De herved opstaade Lag eller Sedimenter, der altsaa udgør den første Gruppe Dybhavsaflejringer, bestaar saaledes overvejende af Produkter, der oprindelig til- hører de nærmest liggende Landmasser. Ikke saa med de følgende tre. De skyldes udeluk- kende (eller dog ganske overvejende) Havets egne Or- ganismer — tilmed oftest kun mikroskopisk smaa Plan- ter og Dyr. Er der noget Sted i Naturen, hvor vi maa falde i Beundring over de smaa Tings Magt, saa er det vel ved Tanken om disse uendelig smaa — men talløse — Bygmesteres Arbejde gennem Aartusinderne eller rettere Aarmillionerne paa Verdenshavenes Bund, flere Kilometer dybt nede. Selv Koraldyrenes Revbyg- ning, der saa tidt har aftvunget Menneskene Beundring, bliver ubetydelig sammenlignet hermed. 2. Globigerin-Dyndet eller „det hvide Dybhavsslam.“ Undersøger vi i Mikroskopet en Bundprøve fra 1000 —5000 Meters Dybde i de varmere Dele af Atlanterha- vet, vil vi se, at det fine, noget klæbrige, gulligbrune Slam (der i tørret Tilstand bliver hvidt) bestaar af utal- lige Kalkskaller, mindende om Sneglehuse, men mange- kamrede og langt mere elegant formede, siagtig gen- nembrudte af fine Porer og undertiden bærende straale- formigt udstaaende, tynde Naale. Disse Skaller tilhører den Gruppe af encellede Urdyr, der kaldes Slimdyrene, og indenfor dem de saakaldte Foraminiferer, egil. „de hulførende/ efter Skallens talrige Aabninger, hvorigen-