Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
Kalkskaller langsomt ned fra de højere Vandlag, hvori
disse Dyr lever deres Liv, ladende sig drive rundt med
Havstrømningerne; langsomt, ganske langsomt synker
de tomme, lette Smaahuse — dybere og dybere, —
indtil de omsider falder til Hvile paa Dybhavets Bund,
hvor der ingen Strøm findes, hvor alt er Stilhed og Ro.
Og snart dækkes de af andre, senere nedsunkne Smaa-
huse; — Hus hober sig paa Hus, — og langsomt, men
gennem Millioner af Aar bygger en uddød Verden sig
op til mægtige Lag dernede paa Verdenshavets Bund.
Det hele lyder som et Eventyr — og er dog den nøgne
Virkelighed.
3. Diatomé-Dynd. Medens det særlig er i Atlanter-
havet, at Dybder indtil 5000 Meter dækkes af Fora-
miniferernes og Globigerinernes Kalkskaller, afløses disse
i det indiske Hav, i Dele af Stillehavet og navnlig i
Polarhavene af Kiselskaller af Diatoméer, mikroskopi-
ske, encellede, ligeledes pelagisk levende Alger (Kisel-
alger), der optager de i Havvandet opløste, frie Kisel-
syredele og udskiller dem som et fint ciselleret Kisel
Panser, — ligesom Foraminifererne optager den opløste
kulsure Kalk og deraf former deres Kalkskaller. Diato-
méernes Panser er ikke mindre sirligt i Struktur end
Foraminiferernes. Det bestaar altid af to Halvdele, der
slutter sammen som Bund og Laag i en Æske, men
som iøvrig viser stor Formrigdom, mindende om Smaa-
baade, Mønter, Stave o. m. a. Ogsaa Diatoméerne har,
saa smaa de end er, ved deres massevise Optræden
bidraget til Dannelsen af hele Jordlag, — ligesom de
den Dag i Dag gør det paa Dybhavets Bund. Den saa-
kaldte Moler i Feggeklit paa Mors og andre Steder ved
Limfjorden bestaar af disse fine Algehylstere.
4. Radiolarie-Dynd. Paa meget store Havdybdei’ op-