Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

41 lettets Gitterværk, dels som Balanceredskaber under det lille Dyrs pelagiske Omdriven i Vandlagene, for- inden det efter sin Død synker langsomt ned og over- giver sit saa godt som uforfængelige Skelet til den store fælles Kirkegaard dernede paa Dybhavets Bund. Men hvilken Mangfoldighed og hvilken Skønhed rummes ikke i en Klat „Dynd" fra denne Kirkegaard, hvis Skeletter af nogle af de laveststaaende af alle levende Væsener „antager alle Slags fantastiske Skikkelser, som Hjælme, Kurve, Lygter, Tidselblomster, Ruser; de udvikler sig pladeagtigt i et og samme Plan til gennembrudte, 3- eller 4-armede Kors, Skiver, Skaale, Spænder, Sporer og Hundreder af andre Former, som ikke lader sig sammenligne med noget som helst, eftersom de er ab- solut egenartede. Men alle er de elegante, ofte endog henrivende skønne, og Haeckels Værker om Radiolari- erne burde ikke mangle i nogen Kunstindustriskole, da de indeholder en stor, endnu uløftet Skat af prægtige Motiver, saa talrige, saa mangeartede og forunderlige, at intet Menneskes Fantasi kan udtænke deres Lige.“ (Marshal.) — — Saa inspireret kan Forskeren blive, naar Mikroskopet aabenbarer ham, hvad en Klat Dynd fra Oceanets Bund indeholder. — Og dog taler man ringeagtende om „Dynd“ og flMudder“! 5. „Det røde Dybhavsler“, Bed clay. Hvor hverken Diatoméer eller Radiolarier udgør de største Havdyb- ders Bundaflejringer, bestaar disse fra ca. 5000 Meter indtil de dybeste Steder af „det røde Dybhavsleren ved Jernoxyd og Mangan snart lysere snart mørkere rødlig Masse, der, naar Bundprøven henligger i Luften, bliver haard som Pottemagerier. Foruden Kiselnaale af Radiolarier og Kiselsvampe indeholder det meget fine Gran af saakaldet „kosmisk Støv11 og Støv af vulkansk